Tre grunde til europæisk juleoptimisme

Der er lyspunkter at skimte trods coronadepressionen

Kong Frederik IX havde tradition for i sin nytårstale at sende en særlig hilsen til søens folk. Forståeligt og respektfuldt, eftersom monarken havde en baggrund som søofficer.

Søens folkeslag er i dag overvejende individer af udenlandsk herkomst. I stedet for havets daglejere kan vores tanker i stedet gå til de udeværende danskere, der virker i diplomatiet. Deres opgaver består ikke kun i at håndtere interessemodsætninger, men også at styrke de politiske og kulturelle fællesnævnere med allierede og partnerlande.

Hårdt arbejdende og dedikerede landsmænd på nære og fjerne repræsentationer har været igennem et svært år. Det er blevet langt mere udfordrende at skulle varetage danske interesser i en verden, hvor alt for meget er vendt på hovedet:

Folkelige strømninger på tværs af Europa og USA har spredt tvivl og frygt, alt imens en klynge af lande, som vi passende kan kalde Autokratiernes Internationale, optræder med stigende selvsikkerhed og udfordrer de værdier om fællesskaber og menneskeværd, som vi engang troede var universelle. Oven i denne ængstelse er så kommet en pandemi, der lige nu fremstår nærmest ustoppelig.

SÅ HVAD stiller danske diplomater op, når de i denne tid sender de sidste digitale jule- og nytårshilsener til kolleger og kontakter i deres værtslande? De bør minde modtagerne om, at ikke alt går den gale vej. Trods den værste recession siden 1945 og 300.000 europæere døde med covid-19 (og et tilsvarende tal i USA) har fællesskabet her på den gamle verdens kontinent fået det bedre.

Store indsatser for klimaforbedringer og indsatser mod spredning af coronapandemien er blevet vedtaget. Lige om lidt lander vaccinerne hos os. Kolossale menneskelige og økonomiske ressourcer er blevet mobiliseret. Nyt i ligningen er, at vores betagelse af sociale medier er ved at blive afløst af skepsis og kritisk distance.

Økonomisk ortodoksi er lagt til side: Den Europæiske Centralbank har skrottet de hidtil så restriktive regler om gæld og underskud for at opkøbe især sydeuropæisk statsgæld. Lånemarkederne har tydeligvis affundet sig med den ekstraordinære tilstand: Europa kan igen føre ekspansiv finanspolitik. Selv i Tyskland er en voksende statsgæld blevet den accepterede norm. Renterne holder sig i ro. Måske har vi her det ultimative bevis for, at europrojektet er en succes.

Der er tændt julelys for enden af tunellen. Nøgleordene for 2021 bliver sundhed, jobskabelse og klimahensyn. Fællesnævnere for medmenneskelighed og ansvar for fremtiden.

EN ANDEN god nyhed, der bør med i vores diplomaters digitale julehilsener: Konkurrencekommissær Margrethe Vestagers udfordring til techgiganterne, der kommer kun kort tid efter det amerikanske justitsvæsens bebudede søgsmål mod Facebook.

Vi skal lige bruge en stund til at vænne os til de nye redskaber, Vestager og hendes folk i Bruxelles har opfundet: Digital Markets Act og Digital Services Act. Måske den vigtigste julegave fra Europa til kontinentets borgere. Også en håndsrækning til folk på andre kontinenter, hvis de vælger at være med.

Demokratiske retsstater viser nu viljen til at konfrontere et digitalt imperium med et antal brugere svarende til Indiens befolkning gange to. En dramatisk forskel fra Rusland og Kina, hvor staternes magtapparater er nært forbundet med brugen af de digitale redskaber til overvågning af egne indbyggere og misinformation både indadtil og udadtil.

Da det arabiske forår rullede ud for ti år siden, troede vi naivt, at Facebook og andre sociale medier var redskaber til opnåelse af frihed. I dag ved vi, at giganten ikke har formået at stoppe udbredelsen af ekstremistiske synspunkter, hadkampagner, disinformation og konspirationsteorier. Kald det bare digital fascisme.

Mark Zuckerberg hævdede at kunne forbinde verden, i stedet har han splittet den ad. 2021 bør derfor blive året, hvor vi ser fælles fodslag over for tidens udfordringer fra Big Tech. Inspireret og ledet af Joe, Ursula og Margrethe.

Tag venligst dette budskab med, når du, Danmarks diplomat i nærområdet eller langt væk, skriver dine resterende jule- og nytårshilsener. Så er du godt rustet, når du logger ind på din Facebookside, din Messenger, din twitterkonto, din hvad-det-nu-er.

Og så lige en dyster tilføjelse: Udenrigsministeriet skal ifølge forslag til finanslov 2021 spare et par hundrede medarbejdere over de næste fire år. Hovedløst!

(klumme i Politiken 20.12.2020)

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kommentarer/analyser, Set fra Danmark. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s