EU-sanktioner mod Kina er symbolpolitik

Men Beijings modreaktion er et dødsstød mod investeringsaftale indgået i fjor.

For et par år siden blev der i fællessalen på Christiansborg afholdt en høring, hvis emne var Kinas voksende pres på Europa som følge af især den teknologiske udvikling (Huawei og 5G) og den kinesiske interesse for Arktis og Grønland. Arrangør var Dansk Folkeparti, fremmødet var sparsomt, og de inviterede paneldeltageres oplæg uden overraskelser.

I panelet skulle have siddet en repræsentant for den kinesiske dissidentbevægelse, vel nok den mest profilerede af disse gennem mere end fire årtier: Wei Jingsheng. En af hans medarbejdere i Wei Jingsheng Foundation forklarede mig, at hendes chef ikke havde kunnet få indrejsevisum til Danmark.

Wei er blevet kaldt den kinesiske demokratibevægelses fader. Helt tilbage i 1978 opfordrede han Kinas ledere til at iværksætte, hvad han kaldte en femte modernisering oven i de fire – landbrug, industri, forsvar og teknologi – som kommunistpartiet dengang havde besluttet sig for i bestræbelserne på at komme ud af Mao Zedong-tidens destruktive, traumatiserende og surrealistiske kaos.

Den femte, som Kina stadig har til gode, burde ifølge Wei Jingsheng handle om demokratisering. Hans opfordringer førte til sammenlagt 18 års fængsel, inden han i november 1997 blev løsladt af helbredsmæssige grunde som et resultat af én mange studehandler mellem USA og Kina.

Chinese Human Rights activist and dissident Wei Jingsheng speaks during an interview on November 28, 2018 in Fort Washington, Maryland, near Washington DC. – Exiled Chinese dissident Wei Jingsheng has lived a good life in the United States for more than 20 years. But the man often called the father of his country’s modern democracy movement still welcomes visitors the Chinese way — by offering them a cigarette. In a lengthy interview at his home in a Maryland suburb south of the US capital, he lights one for himself — and starts unleashing harsh criticism of the “one-party dictatorship” in power in Beijing.

Da han året efter besøgte Danmark, fremstod han som en viljestærk person med en mission, der naturligvis var værd at lytte til. I dag er hans største udfordring at undgå glemsel i det diffuse og uorganiserede miljø af kinesiske eksildissidenter i USA.

AT DEN I DAG 70-årige aktivist ikke har opgivet at udfordre Kinas ledere, kan enhver forvisse sig om ved at besøge hjemmesiden for hans organisation Wei Jingsheng Foundation. Den ligner noget skrammel fra internettets barndom – hvorfor har Donald Trumps folk dog ikke for længst været forbi med en nævefuld dollars og et par softwaredesignere? Seneste indlæg på hjemmesiden er Weis opfordring til at boykotte de olympiske vinterlege, der afholdes i Beijing om mindre end et år.

Læseren bedes erindre lignende opfordringer til at boykotte vinterlegene i Rusland i 2014. Mens Vladimir Putin solede sig i olympiske succeser, gjorde hans militær klar til at invadere Krim.

Der behøves ikke mange års universitetsstudier for at regne ud, hvad Kina vil foretage sig, hvis boykotopfordringerne begynder at få medvind. Det bliver ikke spor rart for de 23 millioner indbyggere i Taiwan. Derfor har et sådant boykotscenario heller ikke en kinamands chance. Alene af den grund at Taiwan har planlagt at deltage i vinterlegene i Beijing under betegnelsen Chinese Taipei. Sådan har det været siden 1984 til den olympiske bevægelse og den kinesiske ledelses uforbeholdne tilfredshed (Taipei er hovedstaden i Taiwan).

DANSKE FOLKETINGSMEDLEMMER , der ikke kan få nok af at kritisere Kina, kan overveje at tage fat i en anden berømt systemkritiker, Wuer Kaixi, der var en af de mest profilerede ledere af demokratibevægelsens opstand i Beijings centrum i 1989. Han flygtede til Taiwan, hvor han har boet siden.

Da jeg interviewede ham for en snes år siden, foregik det i hans radiostudie. Siden forsøgte han sig som rådgiver for taiwanske virksomheder, der investerer i Kina. Jo, Taiwan er i dag dybt afhængig af det økonomiske samkvem med broderfjenden, og, nej, EU har ikke officielle relationer med Taiwan.

Det er ingen overdrivelse at kalde betegne Wuer Kaixi og Wei Jingsheng for to af Kinas mest eftersøgte personer. Førstnævnte er interessant derved, at han tilhører den etniske uighurgruppe, som i stort tal er udsat for en hårdhændet tvangsassimilering i såkaldte genopdragelsescentre i deres hjemregion Xinjiang.

Undertrykkelsen af uighurerne begrunder de milde og lempelige sanktioner mod Kina, som EU netop har vedtaget. At Kina svarer igen med at indføre proportionsløse modsanktioner mod europæiske parlamentarikere får utvivlsomt den konsekvens, at en investeringsaftale mellem EU og Kina indgået kort før årsskiftet ikke ratificeres og derfor dør en stille død. Hvilket ikke stopper europæisk deltagelse i Kinas væksteventyr. Indsigelser herom kan rettes til tyske erhvervsorganisationer.

Wei Jingsheng kunne ikke komme til Christiansborg, men måske er der en chance for Wuer Kaixi, der har taiwansk statsborgerskab. Pia Kjærsgaard og Søren Espersen, læs med her, men husk at spørge i PET først.

(klumme i Politiken 25.03.2021)

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kina, Kommentarer/analyser, Set fra Danmark. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s