Engang holdt monarker folk nede. I dag underholder de os.

Selvfølgelig måtte de to royale berømtheder gå den samme vej som Barack og Michelle Obama: hertugen og hertuginden af Sussex, Harry og Meghan, har underskrevet en flerårig forgyldt aftale med underholdningsgiganten Netflix. Samme selskab, som leverede den anmelderroste ’The Crown’ med nyfortolkninger af den britiske kongefamilies historie gennem det seneste trekvarte århundrede.

Serien havde rekordhøje seertal, mens mange betvivlede, om skillelinjen mellem kulørt underholdning og seriøs historieformidling er så skarpt tegnet, som vi har haft for vane at kræve.

Hvor mange millioner dollars, der venter Harry og Meghan i deres nye roller som formidlere af populærkultur, kan man indtil videre kun gisne om. Vi er nok ikke oppe i samme himmelske højder, som da Star Wars-skaberen George Lucas solgte sit galaktiske imperium til Disney, men hvem ved; på sigt kan der være nye horisonter at erobre. En fusion måske? Eventuelt i en remake, hvor Meghan giver den som prinsesse Leia med Harry som Han Solo?

Netflix har gjort et kup. Selskabet oplyser, at Harry og Meghan skal producere fiktionsserier, dokumentar-, børne- og naturprogrammer. Folk i Harrys hjemland vil dermed få prinsesse Dianas yngste søn at se i mere varierede roller, end dengang han var tvunget ind i det rollesæt, som er ethvert monarkis forudsætning, men som i tilfældet Storbritannien havde antaget groteske, absurde og nogle gange tragiske dimensioner.

I 2018 landede Netflix en tilsvarende aftale med Obama-parret. Tv-seere over den ganske klode har stadig til gode at få at vide, hvilke emner der vil indgå i ekspræsidentens emnekatalog. Her er et forslag til overvejelse for indholdschefen hos Netflix, Ted Sarandos: Start med en drama-dokumentar-serie over dette tema: monarkiers overlevelseskraft i en moderne verden.

HER I EUROPA må monarkierne tåle kritiske mediers lyskastere og er underlagt lovgivning vedtaget af parlamentarikere. I andre kulturer og samfund har magteliten ikke villet indordne sig en sådan ansvarsfordeling mellem det ceremonielle og det politiske liv, end ikke når forfatningen påbød dette.

Det ubehageligste eksempel i kongerækken er Maha Vajiralongkorn i Thailand. Landets traditioner, religion og befolkningens forventninger burde medføre, at han i sin levevis personificerer buddhistiske værdier såsom asketisk levevis og empati for landets fattige.

Længe inden faderens død i 2016 havde han demonstreret det modsatte. Hvilket er med til at forklare det for Thailand aktuelle, men sjældne fænomen, at der udtrykkes offentlig kritik af kongen. Tidligere i år blev en 65-årig kvinde idømt 43 års fængsel for på Facebook at have uploadet lyd og billeder, der blev opfattet som krænkende for majestæten.

Kong Maha Vajiralongkorn er kendt og berygtet for sin kyniske omgang med kvinder, herunder sine hustruer; han er nu i sit fjerde ægteskab. Størstedelen af året opholder han sig i luksuriøse omgivelser i Sydtyskland, hvor hans ophold giver myndighederne hovedpine. Bayerns delstatsparlament har diskuteret, om hans medbragte personale bør betale skat, og udenrigsministeriet i Berlin har advaret kongens stab om, at kongen ikke bør varetage forpligtelser som sit lands statsoverhoved fra sit tyske domicil.

Sagkyndige anslår Maha Vajiralongkorns formue til at udgøre et sted mellem 40 og 60 milliarder dollars, hvilket gør ham til en af klodens rigeste monarker. Forvaltningen af denne kolossale rigdom, der omfatter mange ejendomme og virksomheder, ligger formelt hos det hemmelighedsfulde Crown Property Bureau, hvor det under faderens syv årtier lange regeringstid hed sig, at institutionen skulle gavne nationen og befolkningen. Denne selverklærede idyl krakelerede endeligt i 2017, da bureauets formue blev overdraget til Vajiralongkorn selv.

Historieudviklerne hos Netflix bør læse med i denne fortælling. Harry og Meghan må hellere end gerne præsentere verden for de detaljer, som borgere og undersåtter i Thailand kun må hviske om.

Hvis det er for skrap kost for streaminggiganten, så er der et stort uprøvet historisk materiale i den massakre, der i juni 2001 ramte kongehuset i et andet asiatisk land, Nepal. Landets daværende kronprins myrdede med automatvåben sine forældre og syv andre medlemmer af kongefamilien, inden han tog sit eget liv. Få år senere blev Nepal republik.

Harry og Meghan som historiefortællere i det pittoreske palads i Katmandu? Det er nok at håbe på for meget.

(klumme i Politiken 22.03.21)