Japans erfaringer bliver lærebog for resten af kloden.

Nøjagtig i dag markerer det japanske samfund tiåret for den tredobbelte katastrofe, der stadig mærkes i mange hjørner af klodens tredjestørste økonomi. Tredobbelt? Et jordskælv, en tsunami og et nedsmeltet kernekraftværk.

I landets medier konkurrerer ’Fukushima’ både som stednavn og et bredere katastrofebegreb med omtalerne af forberedelserne til de olympiske sommerlege med start om få måneder.

Over det hele svæver covid-19. De seneste meldinger fra de japanske myndigheder og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) lader forstå, at legene vil blive afholdt som planlagt men uden adgang for udenlandske tilskuere. Beslutningen herom træffes formelt i næste uge.

Om mindre end et år følger endnu en olympisk begivenhed. Fra 4. til 22. februar 2022 afholdes de olympiske vinterlege med Beijing som vært. Kina har demonstreret en mere effektiv coronabekæmpelse end naboen Japan og vil gå meget langt for at sikre afholdelsen af en så stor international sportsbegivenhed.

I USA høres der røster, der taler for at boykotte vinterlegene som protest mod, hvad overvejende højreorienterede tænketanke kalder folkemord mod den muslimske uighur-befolkning i den vestlige Xinjiang-provins. Det er på denne baggrund, at man skal forstå Kinas meget aktive vaccinediplomati på flere kontinenter:

Leverancer af covidvacciner, betalt og transporteret af Beijing, har også til formål at købe politisk loyalitet. I det omfang, Joe Biden vil videreføre Trump-administrationens hårde linje over for Kina, risikerer han at skulle forsøge sig med alliancer hos lande, hvis ledere føler at de skylder Kina, mere end de skylder USA.

Med andre ord er covid-19 ved at lægge rammerne for en forandret verdensorden. Det bliver op ad bakke for Bidens USA.

Formuleret mere neutralt kan man tale om, at et samfunds sociale og teknologiske bærekraft fremover vil blive målt på dets evne til at holde flest mulige af dets borgere fri af smittespredning og undgå sammenbrud i energiforsyning og logistik i øvrigt.

Så lige om lidt bliver Japan en lærebog for resten af kloden.

VACCINEDIPLOMATI kan bruges til meget. For både Japan til sommer og Kina til vinter handler det om at afholde sikre olympiske arrangementer. Hvem sørger for, at sportsudøverne fra alle deltagerlande er vaccinerede i tide?

Det længst siddende medlem af IOC’s styrelse, canadiske Richard Pound, har foreslået, at deltagerlande, der har tilstrækkelige forsyninger med vacciner, skal dele disse med lande, der ikke har dem. Indlysende rigtigt.

Såvel IOC som den nationale japanske værtsorganisation har allerede publiceret den første af de såkaldte adfærdsmanualer, der definerer de retningslinjer, som deltagere og publikummer skal følge under legenes afholdelse. Flere vil følge.

Uanset de kommende beslutninger står det klart, at verden står over for afholdelsen af de mest usædvanlige sommerlege i nyere tid. Hvad kommer verden til at lære af tilstanden, og er der en særlig Japan-faktor i spil her?

DE TI ÅR, der er gået, siden den flerdimensionale katastrofe ramte Japan, har været et gigantisk lærestykke både for japanerne og for den del af verden udenfor, der har orket at følge med i detaljerne. Først og fremmest har begivenhederne og efterspillet understreget, hvor sårbart et højt udviklet og tætbefolket samfund er, og hvor svært det er at gardere sig mod det uforudsete.

Siden katastrofen har en klimapolitisk debat presset sig stærkere på, men Japan har her måttet frasige sig målsætningerne om at sænke udledningen af klimagasser. Kul har fået en renæssance i et land med flere kernekraftværker per kvadratkilometer end noget andet sted på kloden, flere af dem helt eller delvist inaktive. I dag kommer en tredjedel af landets energi fra kul (!).

Fukushima forsvandt urimeligt hurtigt ud af danske og europæiske mediers opmærksomhedskikkert. Katastrofen kostede ca. 22.500 livet. Oprydningsregningen er ikke talt færdig endnu. Vi taler om et land, der blev ramt af en betydelig radioaktiv forurening, men som alligevel har kapacitet og selvtillid nok til at afholde olympiske sommerlege, covid-19 til trods.

Hvis vi et øjeblik ser bort fra alle de videnskabelige realiteter, står begrebet kizuna tilbage som noget unikt japansk. Ordet beskriver det særlige bånd mellem individer, der skabes af tillid og fællesskaber. Japanske diplomater taler om kizuna mellem nationer, når OL er på dagsordenen.

Verden har hårdt brug for, at Japan er vært for et vellykket OL.

(klumme i Politiken 11.03.21)