Dollarregimets digitale dødsdom?

En dramatisk udfordring for Vesten trænger sig på: digital yuan

FØLG PENGENE , hvis du vil forstå, hvor magten er på vej hen: Det følgende scenario handler om, at dollaren udfordres digitalt af de såkaldte kryptovalutaer. Ikke overraskende er det Kina, der forsøger sig her.

Spørgsmålstegnet i overskriften kræver lidt forklaring: Der bliver ikke tale om at sætte en udløbsdato for, hvornår de globale transaktioner af værdier ophører med at blive gennemført med den amerikanske valuta som afsæt. Men verdens valutariske hegemon gennem trekvart århundrede er på vej til at blive udfordret.

Siden 1945 er betingelserne for global samhandel blevet defineret i Washington, hvilket gavnede provestlige stater og under den kolde krig afkoblede hele sovjetimperiet og landede det på historiens mødding.

Med Kinas indtræden i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i 2001 var det en udbredt forventning, at kineserne ville agere inden for rammerne af internationalt vedtagne normer og standarder med USA og EU som en slags kontrollanter. Denne antagelse holder ikke længere.

Den eskalerende geopolitiske strid står ikke længere om, hvem der kan sikre overholdelsen af de handelsregler, som Donald Trump afstod fra at respektere, og som Kina negligerede, men mere om, hvem der kommer til at definere reglerne for den fremtidige økonomiske verdensorden.

Her er uorden nok en mere dækkende betegnelse. I ly af covid-19-pandemien har Kina gennemført en serie eksperimenter med brug af digital yuan som betalingsmiddel. Eftersom den fjernøstlige gigant allerede har overhalet USA som klodens største eksportør af varer, er det kun et spørgsmål om tid, før dollaren er udfordret, når Kina fremover bygger egne veje til eksport og import, både fysisk og digitalt.

Så når både almindelige pengeinstitutter og centralbanker på sigt kan gøres overflødige, hvad er så konsekvenserne for klodens politiske indretning?

USA har i bankverdenen kontrol med det såkaldte Swift-system, der er redskabet for globale finansielle transaktioner. Det har betydning, når der i FN vedtages sanktioner mod f.eks. generalerne i Myanmar og Nordkorea eller ayatollaherne i Iran.

‘Monstertech’ og Kina sørger, for at Vestens retræte fortsætter. Derfor har Europa ingen interesse i at se den amerikansk-kinesiske rivalisering udvikle sig til en krig på af- og tilkoblede digitale og traditionelle valutaer. Risikoen vil være destabilisering og på sigt handelspolitisk og finansielt anarki, og hvor lander så euroen?

SAMTIDIG STÅR de finansielle myndigheder i Washington over for en anderledes udfordring, når f.eks. et firma som Tesla melder ud, at man er parat til at acceptere betalinger i ikkeanerkendte kryptovalutaer.

For Joe Bidens USA bør være det første land til at demonstrere nytten af alternative betalingsformer uden at gøre brug af den sociale kontrol, der er realiteten i et Kina, hvor anslået 600 millioner kameraer kan skelne mellem gode og dårlige betalere i befolkningen via ansigtsgenkendelse. Sådan indføres et jernhårdt klassesamfund digitalt.

Kinas fremtid er en dystopi, der passer bedre til Aldous Huxley (belønning, som beskrevet i ’Fagre nye verden’ fra 1932) end George Orwell (straf, som i ’1984’) udstyret med en økonomi og købekraft, der om mindre end et årti overhaler den amerikanske middelklasses.

Eftersom mere end 85 procent af klodens internationale transaktioner stadig gennemføres i dollars, kan man mene, at der ikke er fare på færde her og nu. Men med sin anvendelse af kunstig intelligens i det, der kaldes den fjerde industrielle revolution, er Kina allerede foran både USA og EU.

Telegiganten Huawei sidder på 100.000 patenter inden for især 5G. Hvad der er sket inden for telesektoren, kan være på vej inden for bilindustri, biomedicin, energisystemer og serviceydelser.

Senest har diskussionen om Grønlands rolle i de globale værdikæder for råstoffer demonstreret, hvad der er på spil. Selv om vi takker nej til, at Kina udvinder sjældne jordarter i det høje nord, kontrollerer Beijing resten af dette vigtige kredsløb af resurser, fordi man har teknologien og produktionskapaciteten. Kinas digitale betalingsveje kan blive alternativer for udvalgte strategiske produkter og dermed åbne for fortsat amerikansk retræte i verdensøkonomien.

Kære Margrethe og Ursula i Bruxelles, her er jeres vigtigste udfordring: Få Biden og Xi til forhandlingsbordet, og husk undervejs at sige nej til diktater fra begge. Europas indflydelse ligger på middelvejen.

(klumme i Politiken 19.04.2021)

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Kina, Kommentarer/analyser, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s