Jens Rohde og Isabella Arendt kan levere regeringens nye støtteparti. Tilsat politisk fornyelse.

Et partihop, der vil placere sig ind i vores politiske historie. Anderledes kan man ikke beskrive den parlamentariske veteran Jens Rohdes indmarch i et parti, han dermed redder fra en skæbne i marginalerne. Den EU-positive fritænker og deltidstyske Rohde befinder sig qua sin lange erfaring i både Folketinget og EU-Parlamentet i en sværvægtskategori og i det stik modsatte ringhjørne af, hvor en anden eksradikal, levebrødspolitikeren og gruppeterapeuten Uffe Elbæk, har anbragt sig.

Yngre læsere kan begynde her: Forløberen for Kristendemokraterne hed Kristeligt Folkeparti og blev grundlagt i 1970 på en moralpolitik med et tordnende nej til fri abort, et af den tids største debatemner, der kløvede opinionen i det, vi upassende har kaldt Udkantsdanmark.

Med dannelsen af en borgerlig firkløverregering i september 1982 fik daværende konservative statsminister Poul Schlüter sikret det kristelige parti regeringsmedansvar, først med den markante miljøminister Christian Christensen, siden Flemming Kofod-Svendsen som boligminister. Sidstnævnte blev sammen med partiets formand, Jann Sjursen, medlemmer af den første socialdemokratiske regering under Poul Nyrup Rasmussen i 1993, hvorved den politiske midte blev defineret på en ny måde.

SIDEN FULGTE mange år med beskeden eller minimal indflydelse. Med Jens Rohde om bord har man sikret sig alt det, partiet har savnet i årtier: forstand på Europa og verden, dristighed, vilje til nytænkning og retorisk skarphed. Men okay, der var heller ikke plads til det løsgående missil Rohde andre steder.

Han er kommet indenfor på ryggen af et solidt kompromis. Abortdiskussionen er reduceret til sloganet: Tallet skal ned til færrest mulige. Dermed forvandles KD-leder Isabella Arendt en stemmesluger, der kan trække yngre folk fra det sarte, pænhedsdyrkende, overfølsomme småborgerskab til sig. Rohde og Arendt kan have skelet til erfaringerne fra det norske søsterparti, der periodisk leverede en statsminister, teologen Kjell Magne Bondevik, for hvem kristen værdipolitik (abortspørgsmålet) med rødder i det stenrige Udkantsnorge bød på mange udfordringer, når der skulle leveres parlamentarisk håndværk i Stortinget.

DE GENFØDTE danske Kristendemokrater kommer til at følge en tyskinspireret kurs, når de med stor sandsynlighed sidder med en folketingsgruppe på mindst fire senest i 2023. De kan komme til at stå for en linje med mindelser om Schlüter-perioden 1982-88, hvor europæisk integration rykkede tættere på. Jens Rohde vil fra sin nye platform kunne fortsætte opgøret med den slingrende lunkenhed i EU-politikken, som han mener har plaget hans tidligere parti Venstre.

Han vil også kunne få plads til at udfolde den medie- og kulturpolitik, som han oplevede, at hans andet parti, Radikale Venstre, ikke gav ham plads til (lokale medieentreprenører langt fra universitetsbyerne kan godt begynde at finde regnearkene frem, der er statslige millioner på vej i næste finanslovsforlig).

Forvent også fuld skrue på kravene om mere regulering af techgiganter og distributionsuhyrer som Facebook og Amazon. Her er Rohde uddannet godt og grundigt i det, vi passende kan kalde Vestagers Skole.

LANGT VÆRRE tendenser ses hos naboen Ungarn, hvor Viktor Orbán er blevet eksponent for, hvad han selv kalder et nyt europæisk kristent demokrati, der legitimerer diskrimination mod muslimer, jøder, socialister, liberale, kosmopolitter og seksuelle mindretal. Hvordan vil Rohde og Arendt finde de passende grimasser, når den nye Kristne Internationale (eller hvad den nu kommer til at hedde) skal mødes og diskutere værdipolitik med delegationerne fra Ungarn og Polen?

Skulle der være plads til endnu en mærkesag i Rohdes og Arendts partiprojekt, må det være passende at foreslå: kunstig intelligens. Vi har Vladimir Putins ord for, at den, der bliver førende på dette felt, kommer til at herske over verden. Det ved de også i indercirklerne omkring Mark Zuckerberg, Jeff Bezos, Jack Ma og Xi Jinping.

Dansk og europæisk politik har brug for at definere det etiske grundlag, der kan forhindre, at kunstig intelligens-udviklingen overlades til anonyme gudløse kontrolfreaks med baser i Shanghai og San Francisco. De danske kristendemokrater er med Jens Rohde på Christiansborg ved at tænke ud af den boks, der hidtil har handlet om familie-, social-, bolig- og miljøpolitik. Idépolitisk genfødsel? Tjek, når valgkampen indfinder sig. Indtil da: Find plads til partiet i andet og mere end aftenbønnen.

(klumme i Politiken 06.05.2021)