Hård jura på politiknipler i Hongkong

Metropolen er slagmark for stedfortræderkrig mellem Kina og USA.

Et yngre individ i Hongkong, 24-årige Tong Ying-kit, har indskrevet sig i international retshistorie. Tong blev den første, der blev dømt efter den særlige sikkerhedslov, som Kinas centralregering har indført for at forebygge nye protestaktioner mod lokalstyret efter flere års gentagne demonstrationer i den tidligere britiske koloni.

Aktivistens forsyndelse bestod i, at han 1. juli i fjor kørte rundt i byens centrum på sin motorcykel, holdende på et flag med påskriften ’Befri Hongkong, revolution i vore tider’ i protest mod den sikkerhedslovgivning, der var blevet vedtaget et døgn forinden. Tong påkørte en gruppe politibetjente og kvæstede tre af dem.

Under vore himmelstrøg ville en sådan adfærd havde udløst en færdselsbøde, frakendelse af kørekort og en mild fængselsstraf. Men Tong kan se frem til sammenlagt ni år bag tremmer for to politiske forseelser: løsrivelse og terror.

Regionens lokale justitsminister sikrede, at sagen blev ført uden jury, og at de tre dommere ikke skelede til hidtidig retspraksis. Hongkongs indbyggere og verden udenfor blev dermed mindet om, at den retsorden, der hidtil har været præget af britisk lovgivning, er annulleret, i hvert fald i sager, der henviser til noget så vidtgående som national sikkerhed.

Dræb kyllingen for at skræmme aberne, lyder et urgammelt kinesisk mundheld. Tong Ying-kit var kyllingen, der mistede hovedet.

Næste gang, folk i Hongkong går på gaden i protest, kan myndighederne skride ind, med henvisning til at deres adfærd truer sikkerhed og stabilitet og implicit national suverænitet.

Den manglende proportionalitet mellem forseelsen og straffen er selvindlysende, men på kinesisk territorium gælder særlige regler. Her beskytter domstolene myndighedernes magt til at administrere ud fra, hvad centralregeringen finder gavner samfundets politiske og sociale stabilitet.

Altså det modsatte af vestlige samfunds retsfilosofi om, at alle er lige for loven. Intet nyt under Solen her, men det afgørende er den afskrækkelseseffekt, som dommen over Tong Ying-kit afstedkommer.

FÆNOMENET kendes som lawfare . Der selvsagt rimer på warfare. I USA er førstnævnte ikke nyt; her har det længe været kendt og anvendt af især forsvarsministeriets jurister.

I kort form handlerlawfare om at bruge lovgivning og domsafsigelser til at fremme en regerings strategiske interesser. I tilfældet med sikkerhedsloven i Hongkong er målet for Kina at få regionen ud af amerikansk interessehåndhævelses kikkertsigte.

For trods forskelligheden i politiske systemer benytter både Kina og USA lawfare rettet mod den respektive strategiske modstander. Hong Kong Autonomy Act, vedtaget af Kongressen i Washington i juli i fjor, er den lovpakke, som gør, at USA påberåber sig retten til at intervenere i den formelt selvstyrende kinesiske region.

Med Washingtons lovgivning følger millioner af dollars til selvbestaltede og autonome aktivistmiljøer. Europæiske politikere og medier, danske inklusive, har helt fortiet denne realitet, som er, at USA har finansieret en stor del af de regeringskritiske miljøer i Hongkong.

Enhver kan ubesværet google sig frem til amerikanske politikere og diplomaters møder med de maskerede demonstrationsledere fra 2014 og frem. Washington har hæmningsløst og utilsløret brugt Hongkong til at skærpe kappestriden med Kina, fordi et forhandlet kompromis i lokalparlamentet om en ny sikkerhedslov ikke kunne realiseres.

Den største formidler af kongresbevilgede støttemillioner til aktivistmiljøet hedder National Endowment for Democracy (NED), der har været aktiv i Hongkong siden overdragelsen i 1997. Bevillingerne fremgår af NED’s hjemmeside: 27,3 millioner dollars for perioden 2014-19, officielt til fremme af ’demokratiske’ aktiviteter, reelt til at finansiere den regeringskritiske mobilisering, der har hærget metropolen regelmæssigt indtil i fjor.

Fængslede og dømte aktivister som mediemanden Jimmy Lai og den hyppigt medieprofilerede Joshua Wong, der blev modtaget på Washingtons røde løbere i 2019 og 2016, gjorde sig dermed til redskaber i den intensiverede amerikansk-kinesiske rivalisering.

Næppe klogt, for disse såkaldte demokratifortaleres sponsorerede besøg i USA inviterede til en hård reaktion fra det kinesiske sikkerhedsapparat.

På det seneste har politifolk renset ud i studiemiljøerne på Hongkongs universiteter, mens folkeskolen indfører obligatorisk pensum i patriotisme.

Hongkong regeres stadig forskelligt fra resten af Kina, men med hård jura på politiets knipler, når stabiliteten er på spil. USA bliver ikke vinder her, dertil er supermagten for svækket både indadtil og på oversøiske frontlinjer.

(klumme i Politiken 9. august 2021)

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter.
Dette indlæg blev udgivet i Kina, Kommentarer/analyser, Uncategorized, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s