Dansk sikkerhedspolitisk historie skal skrives om.

Danmarks forsvarspolitiske historie skal skrives om, når Folketinget har fået håndteret tilstanden, der har ramt de hemmelige tjenester.

Stormagtsinteresser er i spil, men også relationerne til vore naboer. Udviklingen i og omkring Østersøregionen og det sydøstlige Europa er blevet så ustabil, at en voksende mængde militære og efterretningsrelaterede ressourcer i flere år fremover vil være rettet mod denne geografi. At der opstilles panservogne og artilleri nogle få hundrede kilometer fra Bornholm og Gotland, ligner et traditionelt scenarie for invasion.

Det er dog digitaliseringen, der har skabt de mest effektive våben for den, der vil destabilisere højtudviklede samfund. Dansk sikkerhed står og falder med, at vore myndigheder har dyb og varig tillid til medlemmerne i Nato, historiens største forsvarsalliance. Men organisationens akilleshæl er, at den ikke råder over en fælles efterretningstjeneste, som general Wesley Clark, alliancens øverstkommanderende i Europa under konflikterne i det tidligere Jugoslavien, fortalte nærværende skribent for en snes år siden.

Tyg lige på den en ekstra gang: Nato har et imponerende arsenal af kampfly, skibe, missiler og panservåben, men ikke et fælles, hemmeligt korps af informationsindsamlere. For efterretninger er noget, der handles af indbyrdes mellem de nationale spiontjenester. Geografisk logik tilsiger, at efterretningsfolkene på Kastellet er afhængige af andet spiongods end det, der måtte tilflyde fra partnerne i London og Washington. For Stockholm ligger jo tættere på – ja, gæt hvem: selvfølgelig Moskva.

DERFOR FINDES Maximator, et efterretningsnetværk grundlagt i 1976 af Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Ukendt af offentligheden indtil en hollandsk spionageforsker, Bart Jacobs, i april 2020 skrev i detaljer om samarbejdet i magasinet Intelligence and National Security.

Det virkeligt interessante i konstruktionen er tilstedeværelsen af Sverige og fraværet af USA og Storbritannien. Maximator opfanger og afkoder elektronisk kommunikation fra alle verdenshjørner, og her er Sverige en af de allervigtigste aktører.

Danmark var initiativtageren til Maximator, navngivet efter et ølmærke i München, og inviterede i første omgang Sverige og Tyskland med. Drivkraften var datidens markant forøgede fremkomst af satellitbårne efterretninger.

At håndtere disse er kostbart for små økonomier, og derfor bad Kastellets folk om hjælp hos naboer med flere ressourcer. Samarbejdet tegnede så lovende, at Frankrig i midten af 1980’erne bad om at komme indenfor, opmuntret af Tyskland selvfølgelig. Andre i Nato-familien fik færten af foretagendet, der blev administreret af et tæt personligt netværk af folk med indsigt i krypterede efterretninger. Medlemslande med begrænset indsigt fik høflige afslag på optagelse, hvilket gik ud over Norge, Spanien og Italien.

I sine første leveår var Maximators indsats udelukkende rettet mod militære og diplomatiske efterretninger. Fra 1980’erne begyndte den private sektor i voksende omfang at benytte sig af krypteret information. Det schweiziske firma Crypto AG var i mange år hovedleverandør af kodningsudstyr til vestlige demokratiers statsapparater og virksomheder og blev i hemmelighed ejet i fællesskab af den amerikanske efterretningstjeneste CIA og dennes tyske partner BND.

Afsløringer i februar 2020 i schweiziske og tyske medier foruden Washington Post viste, at Crypto AG havde solgt efterretninger til flere end 130 lande i en aktivitet kaldet Operation Rubikon.

Både CIA og BND har for længst afhændet ejerskabet i Crypto AG, som siden blev genstand for en undersøgelse foranlediget af det schweiziske parlament. Den er hemmeligholdt, men chefen for den schweiziske efterretningstjeneste måtte i fjor forlade sin post som en konsekvens af udredningen.

Blandt sagkyndige inden for efterretningsvirksomhed har det i årtier været kendt, at Sverige er en overordentlig stærk og vigtig aktør, når det gælder de vestlige landes adgang til krypteret information. Finland ligeså. De to stater har den formelle neutralitet til fælles, men skulle en militær konfrontation spidse til, så ved Nato, hvor de skal hente den information, som de ikke selv skaffer sig i første omgang. Maximator er det svenske greb i Nato og har betydning for kontrollen med alle bevægelser i Østersøregionen, Baltikum og naboregionerne. Og således også Ukraine. Eskalerer Rusland over for de baltiske stater, er vor nabos neutralitet reduceret til en fiktion.

(klumme i Politiken 26.01.22)