Interview: Litauen er i front mod Rusland og Kina

Vi kan handle løs med Kina og Rusland, men det er på tide, at vi skruer op for vores kritik af deres farlige løgne

Vestens demokratier kan sagtens fortsætte med at handle med autokratier, men vi kan ikke længere lade kommercielle interesser stå i vejen for nødvendig politisk kritik, mener Litauens viceudenrigsminister, Mantas Adomenas, hvis regering har lagt sig ud med både Rusland og Kina.

Sværvægterne i EU, primært Tyskland og Frankrig, blev overrasket, da den baltiske lilleput Litauen med lidt under 3 millioner indbyggere i fjor tog tilløb til et diplomatisk stormløb mod den asiatiske stormagt i øst, Kina.

Det skete i første omgang ved, at litauerne lod den taiwanske repræsentation i hovedstaden Vilnius bruge navnet Taiwan og dermed antydede en kurs i retning af større diplomatisk anerkendelse af den ø-republik, som Kina gør krav på at få genindlemmet i riget – om nødvendigt med magt. I alle andre EU-lande kaldes Taiwan-kontoret en handelsrepræsentation; en neutral og formel betegnelse, der ikke smager af statsdannelse.

Davids kamp mod Goliat, lød det dengang fra naboerne Estland og Letland, som imidlertid valgte ikke at følge det litauiske eksempel. Her er holdningen stadig, at EU-familien opnår mest ved at gå i takt, når europæisk Kina-politik skal defineres.

Konsekvensen af den litauiske enegang over for Kina har været, at landet ikke længere er med i det særlige forum kaldet 17 plus 1 (den ene er Kina, resten er europæiske stater både inden for og uden for EU). Det er viceudenrigsminister Mantas Adomenas stolt af.

Men han har måttet acceptere at blive undsagt af sin egen præsident, der har betegnet beslutningen om at give Taiwan-repræsentationen i Vilnius et navn, som fornærmer kineserne, som en fejltagelse.

Den slags modvind ændrer ikke på beslutsomheden hos Adomenas i at fortsætte en verbal konfrontation med begge stormagter i øst, Rusland og Kina, som han mener politisk og ideologisk er gjort af samme stof.

»Europa kan ikke lade disse to store autokratier fylde mere og mere på den globale scene. Fundamentalt er de ens – på den måde, at de aldrig fortæller sandheden om deres regeringsform til deres befolkninger. De baserer deres politiske kontrol og legitimitet på systematiske løgne og falske narrativer. Vi skal som europæere gøre alt, hvad der er os muligt, for at afsløre disse løgne«. Litauens parlament har for nylig vedtaget at sætte prædikatet terrorstat på Rusland.

Hvad forventer I at opnå med så dramatisk et ordvalg?

»Vi har såmænd bare talt rent ud om det, som alle andre europæere tænker. Litauen er det lille barn, der fortæller de voksne, at kejseren ikke har fået nye klæder, selv om han påstår det. Alle de overgreb, som Rusland har begået siden invasionen i februar, er en bekræftelse på, at der sker en terrorisering og en ødelæggelse af det ukrainske samfund«, forklarer Adomenas.

Hvordan giver det mening for din regering at konfrontere Rusland og Kina samtidig?

»Putin begrunder sin krigsførelse med, at ukrainerne ikke har ret til deres egen stat. Tilsvarende nægter det kinesiske styre de 24 millioner indbyggere i Taiwan retten til deres egen stat. Disse to regimer er drevet af at bedrage og afpresse verden, hvilket for os er uacceptabelt«.

Men I har jo ikke EU’s støtte til at gå videre ad det spor? Tyskland vil ikke ændre på EU’s hidtidige anerkendelsespolitik

»Jeg mener, at der blandt EU-medlemmerne, Tyskland inklusive, langsomt er ved at komme en bevægelse i tilgangen til Kina. Fundamentalt bør vi ikke lade hensynet til kommercielle interesser, altså samhandelen med Kina, stille sig i vejen for, at Taiwan får en større respekt fra demokratiernes side«.

I er uden sammenligning det land i EU, der verbalt set er skarpest i kritikken af styret i Kina. Men midt i Vilnius er telekommunikationsgiganten Huaweis logo et af de mest synlige. Det er placeret på en af byens højeste bygninger. Hvordan hænger det sammen?

Jamen, vi er et normalt land, der selvfølgelig handler med Kina, som alle andre gør. Men vi lader ikke kineserne stå for vores digitale infrastruktur«.

Anerkender du det synspunkt, at både Kina, Taiwan, USA og EU har været godt tjent med, at man i 43 år har kunnet have velfungerende forbindelser til begge sider i Taiwanstrædet?

»Jeg mener ikke, at der i alle årene har været fuldstændig stilstand. Der er et opbrud, og demokratierne må indstille sig på, at den dag kan komme, hvor de må forsvare Taiwan, ganske som det er sket med hjælpen til Ukraine«.

En litauisk patruljebåd til Taiwanstrædet, hvor den kan gøre amerikanske skibe selskab?

»Vores skibe er nok kun egnet til at forsvare den baltiske kyst«.


Stol ikke på Kina

Mantas Adomenas mener, at EU og dets allierede har brug for at revidere den et-Kina-politik, som har været gældende for både USA og Europa i årtier. Den passer ikke til den realitet, at hele verden samarbejder med Taiwan på alle niveauer. Fordi Taiwan aldrig har været styret af Folkerepublikken Kina, men var under japansk kolonistyre i 50 år.

Samtidig erkender han, at den statsdannelse, der hedder ‘ Republikken Kina’ (Taiwans officielle navn), ikke appellerer til nutidens verdensoffentlighed. Plus at krigen i Ukraine overskygger alt andet.

Hvad siger du til formodningerne om, at vejen til en forhandlet løsning på konflikten i Ukraine går via Kina i en mæglende rolle?

»Jeg tror ikke det fjerneste på den mulighed«.

Efter en våbenhvile skal ukrainerne have hjælp. Inden krigen indgik Kinas leder, Xi Jinping, og den ukrainske leder, Volodymyr Zelenskyj, en aftale, der gjorde det muligt at lade kinesiske eksportvarer til Europa rulle ind gennem Ukraine. Får kinesiske transportfirmaer også adgang til litauiske landeveje?

»Selvfølgelig. Vi har en samhandel på normale, gensidigt accepterede vilkår. Det ændrer vores kritik af Kina ikke på«.

Alligevel har du sagt, at der er den samme logik bag den russiske invasion af Ukraine, som der er bag Kinas covid-19-politik. Hvad mener du med det?

»Der bruges løgn i massivt omfang i begge tilfælde! Kina nægtede at forklare sig, da coronasmitten bredte sig, og nægter åbenhed, nu hvor pandemien er inde i en ny fase. Løgnagtighed skaber uansvarlighed, og Kina bør drages til ansvar for sin håndtering af covid«.

Så prøv at se på forskellen på amerikansk og kinesisk håndtering af pandemien. USA har passeret en million dødsofre for covid-19. Antallet af dødsofre i Kina skal tælles i nogle snese tusinder. Hvad siger det dig?

»Vi bør ikke stole på de tal, Kina offentliggør.«

Selv hvis Kinas tal er i nogle hundredtusinder, så er vi langt fra den million amerikanere, der ikke har overlevet. Hvad siger den million dig om USA’s pandemipolitik?

Mantas Adomenas tøver lidt, inden svaret kommer: »At det amerikanske samfund mangler et ordentligt og velfungerende sundhedssystem«.

(interview i Politiken 12.06.22)

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter.
Dette indlæg blev udgivet i Globalt, Interviews, Kina, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s