Litauens digitale elverhær er et forbillede for os alle.

En høg kæmper sammen med elverfolk i en digital krig mod trolde. Lyder det vildt?

Ifølge Den Danske Ordbog kan elver-betegnelsen have to betydninger: et overnaturligt væsen som ifølge dansk folketro bor i skove og moser og søger at lokke mennesker til sig for at skade dem. Eller: overnaturligt, intelligent og smukt væsen med potentielt evigt liv og en stærk forbindelse til naturen.

På de slagmarker, hvor de baltiske lande og deres allierede i en årrække har udkæmpet cyberslag mod de russiske trolde, har de øst- og centraleuropæiske elverfolk for længst fået status af veteraner. Digitale cyberkrigsveteraner.

Under et nyligt ophold i den litauiske hovedstad, Vilnius, lykkedes det mig ikke at få et regulært, fysisk møde med den stedlige elvertalsmand. Hans undskyldning for udeblivelse refererer til helbredet, men vi har siden kompenseret med flere digitale udvekslinger.

Vor hjemmelsmand har passeret det halve hundrede år og er far til to. Hans dæknavn er ’Høg’.

FOR DENNE digitale rovfugl begyndte modstanden mod de russiske cybertrolde, da Kremls kolonner invaderede og annekterede Krim for otte år siden. Et normalt arbejds- og familieliv ændrede sig for ham på den måde, at stort set alle ledige timer og minutter herefter er blevet brugt på at bekæmpe den russiske digitale invasion af Litauen.

De litauiske elvere blev inspiration for lignende grupperinger, der under forskellige dæknavne findes i en halv snes af de europæiske lande, der frygter eller direkte oplever presset fra de Kreml-finansierede cyberkrigere.

Høgen identificerer sider, han kalder giftige, når det kan dokumenteres, at de indeholder falske nyheder. Indgangen til disse er som oftest Facebook.

De litauiske elverfolk har stået for såkaldte DDoS-angreb på digital infrastruktur og institutioner i både Rusland og Belarus. DDoS står for Distributed Denial of Service, dvs. at angriberen helt eller delvis lammer it-funktionerne i bestemte statsorganer og statstilknyttede virksomheder.

Motiverne hos elverne rækker videre end blot til at forsvare litauisk meningsdannelse. Det handler om at hjælpe »vore brødre« i Ukraine, forklarer Høgen

DEN RUSSISKE invasion af det østlige Ukraine og annekteringen af Krim var et wakeupcall . Disse begivenheder viste, at alt er muligt på den dårligst tænkelige måde, især for et land som Litauen, der i det 20. århundrede oplevede et halvt århundredes sovjetrussisk besættelse.

De fleste familier i Litauen har haft medlemmer, der blev enten dræbt, torteret eller deporteret under sovjetperioden. Efter denne har vi levet i mere end 30 år med frihed, så vi kan meget nemt identificere os med ukrainernes situation, lyder Høgens argument.

Af Litauens befolkning på knap tre millioner mennesker har cirka 15 procent russisk som førstesprog. Det er betydeligt lavere end hos naboerne Letland og Estland. Men det er stort nok til, at de russiske cyberhære finder det værd at være digitalt offensive i litauisk cyberspace.

Årsagen er primært geografisk: Litauens 275 kilometer lange grænse til den russiske Østersø-enklave Kaliningrad.

Af indlysende grunde er Høgen tilbageholdende med konkrete oplysninger om organiseringen af de digitale elverkrigere. Lidt kommer der dog frem: Medlemstallet er i omegnen af de 4.000.

Andre kilder i Vilnius sætter tallet højere. Uklarheden kan ses som en strategisk fordel. Bevægelsen har en decentral organisering, som gør det til en umulighed at vurdere omfanget og slagkraften. En partisankrigens logik, der har århundreder bag sig. Selv bruger Høgen anslået 20 timer om ugen på sit virke.

HOVEDFORMÅLET med de russiske cyberangreb er at sprede mistillid til Nato-alliancen, pointerer han:

Nato er det primære mål for den russiske propagandaindsats. Dens narrativer er ensformige: at Nato har besat de baltiske lande, EU er et fejlslagent projekt, og Litauen en sammenbrudt stat. En hyppigt anvendt historie handler om en Nato-soldat, der voldtager en lokal ung kvinde.

Det kan lyde som en brutal banalitet fra hverdagen i et hvilket som helst samfund, men Høgen er ikke i tvivl: Litauen er i en krigstilstand og vil vinde disse slag.

Alle Litauens venner i Nato og omegn må ønske sig, at krigen en skønne dag kun udkæmpes digitalt og hører op konventionelt. Et computertastatur er mere humant end både en kampvogn og et missilbatteri.

(klumme i Politiken 08.09.22)