Med den øverste leders fravær gik rygtebørsen atter amok. Jo, han er syg, men lillesøsteren er i spil.

Nationens, statens og partiets øverste leder var fraværende på podiet, da Nordkoreas Arbejderparti i sidste uge fejrede sin 69-års fødselsdag.Ude i den internationale mediemølle gik der selvsving på rygtebørsen: Var Kim blevet kuppet væk? Er der en magtkamp i gang? Ramler dynastiet? Bliver der krig igen?

Denne type spørgsmål dukker rutinemæssigt og rituelt op, hver gang et ceremonielt forløb i Nordkorea, klodens nok mest lukkede land, ikke følger den velkendte koreografifra tidligere drejebøger.

Allerførst: Kim Jong-un har et helbredsproblem, mindst ét. Det har regimets propagandamaskine allerede erkendt, og der er tilmed vist optagelser, hvor Kims haltende gang afslører, at det også handler om den 31-åriges bevægeapparat. Han er svært overvægtig, og her ved vi fra folk, der har arbejdet som chefgastronomer ved det nordkoreanske ‘ hof’, at den overdådighed af mad og drikke, som Kim-klanen forsøder tilværelsen med, har sat sig umiskendelige spor.

Noget overraskende i sidste uges forløb var, at tre af topfolkene i den nordkoreanske magtpyramide kom på besøg hos broderfjenden, Sydkorea, hvor de officielt skulle overvære afslutningen på de asiatiske lege, men i realiteten handlede det om samtaler med den sydkoreanske regeringstop.Hvilket budskab de havde med?

Utvivlsomt dette, at trods den yngre Kims helbredsproblemer hænger det unikke og i omverdenens øjne bizarre magtsystem stadig sammen. Gæsterne kom for at meddele regeringen i Seoul, at der vil være ro på langs den 38. breddegrad. Bevares, lidt skyderi til søs i nærheden af en sydkoreansk ø og en delingslinje i havet, som Nordkorea ikke anerkender, men ikke noget i den mere alvorlige afdeling.

MAGTSYSTEMET i Nordkorea skiller sig væsentligt ud fra andre etpartisystemer i Asien, altså dem vi kender i Vietnam og Kina. Den fundamentale forskel er det, som TV 2s’ første chef, Jørgen Schleimann, for et lille halvt århundrede siden i en bog om Østasien kaldte ‘ personalisme’, et meget præcist ord.

Militæret og klanen er de to afgørende søjler i det nordkoreanske system, og Arbejderpartiet underlægger sig denne akse.Militæret er naturligvis den største faktor i økonomien, mellem en tredjedel og en fjerdedel af nationalproduktet er direkte relateret til forsvaret.

Nordkorea er en kasernestat præget af en kultur og mentalitet grundlagt under de tre grusomme krigsår 1950-53, hvor man kun holdt stand mod den amerikanskledede overmagt takket være en kinesisk intervention.Kald det en belejringskultur.

Den nordkoreanske magtelites mål er ikke længere genforening af halvøen under kommunistisk ledelse og en fordrivelse af de amerikanske styrker i syd, men Kim-klanens overlevelse. Det massivt opsvulmede militær ligner måske en invasionsstyrke, men er reelt dynastiets livgarde.Den nordkoreanske elite ved, at Sydkorea ikke har midlerne og kun i begrænset omfang viljen til en genforening efter tysk 1990-forbillede, og at den kinesiske nabo i nord ikke ønsker at løfte den byrde, det ville betyde, hvis det kom til et nordkoreansk kollaps a la Syrien eller Irak.

HVAD VIL der ske, hvis Kim Jong-uns sygdom bliver langvarig? Det har systemet taget højde for. Hans lillesøster Kim Yojong er for længst kørt i stilling og har fået en høj stilling i ledelsessekretariatet for Arbejderpartiet.

Hun er fire år yngre end sin bror, og begge har gået på samme eliteskole i Schweiz. Hun er den yngste af en søskendeflok på syv, men de to har samme mor.Faderen Kim Jong-il fik sine syv børn med fire forskellige kvinder. Mindre kunne ikke gøre det; kvinderne har jo bare opfyldt deres patriotiske pligt over for eneherskeren.

Analytikere mener, at søsteren er tæt på at have en funktion, der i et vestligt samfund ville svare til en sekretariatsleder i et magtfuldt ministerium. De tre nordkoreanske topfolks besøg i Sydkorea er med stor sandsynlighed blevet forberedt af søsteren. Delegationen havde et tilbud om snarlig genoptagelse af forhandlinger med, hvilket også betyder, at spekulationerne om magtkampe i Pyongyang kan udelukkes.

Ved at betone sammenholdet i klanen sikrer de nordkoreanske magtstrateger, at de indadtil respekterer århundredgamle dynastiske traditioner og udadtil værner det koreanske folk mod den åndelige forurening, som de mener har ramt deres ‘ landsmænd’ i syd: fremmed indflydelse. Der er intet, omverdenen kan gøre for at lukke denne absurde tidslomme op. En tragedie i moderne tid.

(klumme i Politiken 16.10.2014)