Magasinet RÆSON bringer (10.08.) en kommentar til Palæstina-konflikten skrevet af den socialdemokratiske veteranpolitiker Mogens Lykketoft (f. 1946). Her følger et særdeles relevant uddrag, hvor han sætter statsminister Mette Frederiksen på plads:
’Vi må fastholde engagementet, uanset at den værste sønderbombning af Palæstina er forbi. Det er godt, at regeringerne Norge, Irland, Spanien, Holland m.fl. klart siger fra. Det rykker også i Storbritannien og Frankrig. Men en samlet EU-reaktion forhindres af et Tyskland, der i beskæmmelse over Hitlers forfærdende folkemord mod jøderne kritikløst lader Staten Israel bedrive noget, som desværre i enhver rimelig fortolkning af folkeretten må betegnes som folkemord. Det er slattent kun at kunne enes om sanktioner mod enkelte voldelige bosættere og bosættervarer, når enhver ved, at det hele er styret og ønsket af Israels regering.
Nogle europæiske regeringer – også den danske – har kun bevæget sig fra en kritikløs opbakning af Israels ’ret til selvforsvar’ til reaktioner mod israelske krigsforbrydelser, der er langt mere lavmælte end reaktionen mod Putins forbrydelser i Ukraine.
En grund til den lave profil hos nogle europæiske regeringer er frygten for at udfordre Trump, fordi man stadig håber – for vores egen sikkerheds skyld – at fastholde USA som bagstopper mod Ruslands aggression i Ukraine. Men omkostningen ved denne form for pragmatisme er, at det stempler os som dobbeltmoralske i store dele af verden.
Den lave profil understøttes også af en fatalistisk holdning, at det ikke er muligt at ændre på det eneste afgørende – USA’s ubetingede opbakning til Staten Israel, der har gjort denne stat stadigt mere aggressiv. Denne opbakning er rigtigt nok et mangeårigt resultat af amerikanske politikeres afhængighed af penge fra nogle få jødiske supermilliardærer på den yderste højrefløj, fra AIPAC og våbenindustrien og opbakning blandt bibelbæltets evangelisk-kristne fundamentalister, der er blevet kernevælgere for Trump. Men fatalismen her er nok fejlanbragt i lyset af den ny dynamik i amerikansk politik, som beskrevet ovenfor.
En anden årsag til tavsheden – eller endda forsvar for Staten Israels handlinger – er historieløshed og manglende vilje til at se nutidens realiteter i øjnene: Min mest grundlæggende uenighed med min gamle kampfælle Mette Frederiksen er, at hun alt for længe – måske som refleks af sin modvilje mod arabisk og muslimsk indvandring – fastlåste sig med et billede af Israel som en forpost for vestlig civilisation, en demokratisk forpost i Mellemøsten, der holder de vilde arabere i skak og forhindrer dem i at kaste jøderne i Middelhavet. Men Israel er en besættelsesmagt og apartheidstat, der voldsomt undertrykker og fortrænger palæstinensere i det område, den behersker’.
Hele indlægget her:
Citat slut. Tænk hvis anstændige borgerlige, liberale kunne præstere samme erkendelser som Lykketoft! (Alt for mange socialdemokrater, folkesocialister og socialliberale vælger tavsheden).
Ovenstående hentet fra nettet, så det er IKKE et Lykketoft-citat.
Flemming Ytzen 