Indonesiens vigtigste enhed i kampen mod militante islamister er finansieret og trænet af USA og Australien.

MYNDIGHEDERNE i klodens folkerigeste muslimske nation, Indonesien, har utvetydigt været på Vestens side i kampen mod Islamisk Stat (IS) og andre af de terrorbevægelser, der opererer på tværs af landegrænser og verdensdele.

Det skyldes først og fremmest landets mangeårige kamp mod intern radikalisme ledet af især gruppen Jeemah Islamiyah.Senest har regeringen i Jakarta bekræftet, at mindst 50 af landets borgere for tiden er islamistiske krigere i Syrien og Irak. Nabolandet Malaysia har fulgt trop med oplysninger om, at mellem 30 og 40 malaysiske statsborgere gør noget lignende.

Flere af disse sydøstasiatiske hjælpetropper i Mellemøsten er allerede blevet dræbt, og spørgsmålet, der stilles i Sydøstasien lige nu, er, om IS intensiverer sine forsøg på at rekruttere tilhængere i øst eller allerede har givet op.

DET VAR en malaysisk selvmordsbombemand, der omkom 26. maj under et IS-angreb i Irak. Den 26-årige Ahmad Tarmini kørte en militær lastvogn fyldt med sprængstoffer ind i en irakisk militærforlægning, hvorved 25 soldater blev dræbt.

Efterfølgende har malaysisk politi arresteret mindst en snes personer, men om disse er en del af et netværk, der er knyttet til bombemanden, er uvist.Andre begivenheder har sat myndighederne i alarmberedskab.

Medier i Kuala Lumpur vakte furore, da de rapporterede, at flere malaysiske kvinder var taget til Syrien for at gennemføre ‘ seksuel jihad’, dvs. at de skal levere seksuelle ydelser til IS-partisaner angiveligt for at styrke disses ‘ moral’.

Regeringerne i både Jakarta og Kuala Lumpur har ikke tøvet med at kriminalisere medlemskab af IS. Det øverste muslimske Råd i Indonesien, Ulema, har taget skridt til et regulært forbud for alle landets mere end 200 millioner muslimer mod at deltage i IS-aktiviteter. Den malaysiske regeringschef Najib Razak har erklæret, at alt, hvad Islamisk Stat foretager sig, »strider direkte mod muslimsk tro, kultur og fælles menneskelige værdier«.

SIDEN DE to lande opnåede uafhængighed fra henholdsvis hollandsk og britisk kolonistyre, har yderliggående bevægelser med mellemrum forsøgt at udfordre den sekulære regeringsmagt, men har aldrig fået dybere fodfæste.

Under de tre årtiers autoritære styre i Indonesien gjorde militæret kort proces med alle tilløb til religiøst inspireret aktivisme: Politiske partier blev kontrolleret stramt, og etniske og fundamentalistiske grupperinger fik de dårligst mulige vækstbetingelser.

Indonesiens vellykkede og stort set ublodige demokratisering 1998-2000 betød imidlertid, at grupperinger, der længe havde levet anonymt, vendte tilbage: Først kom bombeattentat mod to forlystelsessteder på Bali i 2002, siden fulgte angreb på to luksushoteller i Jakarta i 2009. Mere end 600 formodede og reelle terrorister blev anholdt efter bomberne på Bali, og 4 blev henrettet.

MODSAT Syrien og Irak har Malaysia og Indonesien oplevet markant økonomisk og social fremgang hen over et halvt århundrede.Begge samfund har multikulturalismen som udgangspunkt; begge steder slår myndigheder hårdt og konsekvent ned på enhver tendens til etnisk motiveret vold og religiøst inspirerede hadkampagner.

Statens neutralitet i religiøse anliggender har aldrig været til diskussion.At Indonesien nogensinde skulle tage prædikatet ‘ islamisk republik’ er ikke et synspunkt, som nogensinde har fået folkelig medvind: Forfatningen stiller alle verdensreligioner lige.Men for en del unge muslimer er det utvivlsomt en kilde til vrede og frustration, at myndighederne samarbejder så åbenlyst med USA.

Umiddelbart efter bomberne på Bali, der i oktober 2002 slog et par hundrede mennesker ihjel, deriblandt tre danskere, oprettede regeringen Detasemen Khusus 88, som siden er blevet kendt som Delta 88 eller bare Densus 88.

Denne antiterrorenhed, der er indonesernes vigtigste redskab i forfølgelsen af lokale terrormistænkte, er betalt, udstyret og trænet af USA og Australien. På Densus 88′ s ‘ resultatliste’ står bl. a. Azahari Husin, der blev dræbt i 2005, og Noordin Mohammad Top, der blev dræbt under skudveksling i byen Solo i det centrale Java 17. september 2009. Begge var centralt placerede ledere i Jeemah Islamiyah.

Sekulær multikulturalisme er den afgørende faktor, der skiller islam i Sydøstasien fra islam i den arabiske verden. USA er ikke dæmoniseret i Jakarta eller Kuala Lumpur, men en del af den kulturelle bagage, hvor demokratiske værdier indgår.Måtte unge arabere i Bagdad, Damaskus og Beirut og andre steder lære af deres trosfæller i øst.

(klumme i Politiken 2.oktober 2014)