Ny rapport over tryghedstilstanden i 163 lande er alt andet end opmuntrende læsning: Vold er i vækst.

Den årlige analyse over freds-, kon-flikt-og sikkerhedsniveauet i verden, Global Peace Index, der udkom i denne uge, er heller ikke denne gang opmuntrende læsning. Systematisk vold og terror er blevet eksportartikler, som rammer befolkninger og samfund på tværs af landegrænser og kontinenter.

Mens 2016-indekset konstaterer, at 81 lande er blevet fredeligere og mere trygge, er konfliktniveauet eskaleret i andre 79 lande, tilmed i form af voldsspiraler, der snurrer dramatisk hurtigere end i de foregående år.

Ikke overraskende er det Mellemøsten og Nordafrika, der vedblivende er klodens mest voldelige region. Omfanget af terrorisme er større end nogensinde tidligere, antallet af dødsofre for kamphandlinger er det højeste i et kvart århundrede, og strømmen af flygtninge har nået det højeste niveau i 60 år, konstaterer rapporten.

Intensiteten i terrorhandlinger er også voksende, og selv om de værste og blodigste terroraktioner er koncentreret i fem lande – Syrien, Irak, Nigeria, Afghanistan og Pakistan – er virkningerne i stigende grad mærkbare, også fjernt fra disse arnesteder. Terrorrelaterede dødsfald er globalt steget med hele 80 procent i forhold til året før, og kun 69 af de 163 undersøgte lande og territorier er helt gået fri af terrorhandlinger.

ANALYSEN er uhyre grundig, bestykket med et omfattende datamateriale.

Dog forekommer det ikke overbevisende, når forfatterholdet fra tænketanken Institute for Economics and Peace (IEP) forsøger at sætte beløb på, hvor meget den stadig mere ufredelige tilstand koster den globale økonomi. For hvordan måler man lige det uforløste økonomiske potentiale hos de millioner, som krige og konflikter har sendt på flugt? Så er det trods alt mere relevant at se på, hvilke stater der flytter sig henholdsvis op og ned ad den globale rangstige for fredelighed og sikkerhed. Atter har vi europæere grund til at glæde os over vor evne til fredelig konfliktløsning: Danmark er atter nr. 2, kun overgået af Island, og vi er efterfulgt af Østrig, New Zealand, Portugal, Tjekkiet, Schweiz, Canada, Japan og Slovenien, mens Finland er nr. 11, Sverige nr. 14 og Norge nr. 17.

Højdespringeren her er Portugal, hvilket forklares med landets evne til at komme ovenpå efter sin økonomiske oprydning efter finanskrisen.

Af de 36 europæiske stater ligger Grækenland ikke overraskende på en trist 34. plads. Kun Makedonien (94) og Tyrkiet (145) har det værre, mens Makedonien er det europæiske land, der er dykket mest på indekset.

Den virkeligt uhyggelige nyhed for Europa er, at Ukraine er listens nr. 156 og dermed i samme ufredelige bundskraberkategori som den Centralafrikanske Republik, Yemen, Somalia, Afghanistan, Irak, Sydsudan og Syrien.

Når lande som Storbritannien og Frankrig ligger langt nede, henholdsvis på en 46. og 47. plads, skyldes det landenes oversøiske militære engagementer langt mere end interne faktorer.

USA’s foruroligende placering på en 103. plads forklares med det amerikanske militærs engagement i kampen mod Islamisk Stat og beslægtede grupperinger.

NATURLIGVIS er det diskutabelt, når analysen lader militære engagementer på andre kontinenter indgå som faktorer for lav samfundsmæssig sikkerhed på lige fod med intern ustabilitet som følge af social uro, fattigdom og sammenbrudte regeringsapparater.

Men det er de kriterier, som instituttet har sat op siden starten for en halv snes år siden, og som skiller undersøgelsen ud fra mere traditionelle konfliktanalyser.

Global Peace Index 2016 rummer en virkelig foruroligende nyhed vedrørende en af sommerens store globale sportsbegivenheder: Det olympiske værtsland Brasilien er på bare et år rutsjet fem placeringer ned og nu ligger på en ydmygende 105. plads, kun marginalt bedre end Hviderusland.

Det økonomiske og politiske kollaps i Latinamerikas største land har sendt hundredvis i fængsel, mange på et tvivlsomt grundlag, og landets demokratiske system er tilsyneladende lammet. Steve Killelea, leder af IEP, kalder tilstanden i Brasilien for ‘ volatil’.

DET GLOBALE samfund er blevet mere fragmenteret. Et eventuelt ‘ Brexit’ og en mulig Trump i Det Hvide Hus bringer ikke verden nærmere de løsninger, der er så hårdt brug for.

(klumme i Politiken 12.6.2016)