Forfatteren Seiichi Morimura gjorde Japans biologiske krigsførelse kendt for en større offentlighed. Han blev 90 år

Næppe mange europæere har hørt om den japanske forfatter Seiichi Morimura, der døde den 24. juli i en alder af 90 år. Ikke desto mindre ændrede hans journalistiske og litterære virke historieskrivningen om Japan som krigsførende magt.

I sine yngre dage blev Morimura kendt for sine kriminalromaner, indtil hans karriere tog et markant kursskifte omkring 1981-1982. Det skete, da det lille japanske kommunistpartis avis publicerede hans reportageserie om den japanske hærs eksperimenter med biologisk krigsførelse i Kina i årene 1937-1945. Artiklerne blev herefter udgivet i bogen ”Djævelens grådighed”, der solgte i millionoplag.

Bøgernes tema er Enhed 731, den specialorganisation, der stod for biologiske eksperimenter på krigsfanger og civile i den kinesiske region Manchuriet, som under navnet Manchukuo blev gjort til en japansk lydstat 1931-1945.

Enhed 731 påførte tilfangetagne tyfus, kolera og andre smitsomme sygdomme for at teste ofrenes reaktioner. Tusinder omkom i forbindelse med eksperimenterne, som i de første efterkrigsårtier blev holdt uden for en større offentligheds opmærksomhed. Morimura opsøgte 60 af veteranerne, der havde tjent under Enhed 731 og overtalte dem til at dele deres erfaringer.

Morimuras bog afslørerede, at cirka 2600 officerer og soldater i Enhed 731 undgik retsforfølgelse, da USA og de øvrige allierede sejrsmagter i 1946 gennemførte de såkaldte Tokyo-processer. Den amerikanske besættelsesadministration i Japan tilbød ifølge Morimuras bog amnesti til Enhed 731-folkene, fordi man ønskede adgang til deres vidnesbyrd og data.

Under dække af at skulle rense forurenet vand og forhindre epidemier hvervede Enhed 731 også mange læger til gennemførelse af de biologiske eksperimenter på såkaldte forsøgspersoner. Disse talte tusinder, fortrinsvis kinesere, koreanere og russere, der var blevet taget som krigsfanger under den kejserlige japanske hærs felttog i Manchuriet.

Fanger rejste krav om erstatning

”Djævelens grådighed” førte til fornyede undersøgelser af Enhed 731. Så sent som i 2005 rejste overlevende kinesiske fanger krav om økonomisk erstatning og en officiel undskyldning, men det blev afvist af højesteret i Tokyo. Dette til trods for, at en retsafgørelse tre år tidligere havde anerkendt den japanske regerings ansvar for biologiske eksperimenter på krigsfanger.

Morimura havde som 12-årig oplevet det amerikanske luftvåbens bombardementer af Tokyo i foråret 1945, der kostede titusinder af civile livet. Denne voldsomme erfaring gjorde ham til socialistisk pacifist resten af livet.

Hans motivation for at gøre Enhed 731’s biologiske eksperimenter kendte gennem en journalistisk indsats forklarede han med, at Japans officielt sanktionerede historieskrivning om Stillehavskrigen altid har handlet om at fremstille landet som offer for krigshandlinger frem for som ansvarlig for disse.

”Hver eneste japanske generation bør have kendskab til disse ugerninger, så vi undgår gentagelser,” forklarede han for år tilbage i et interview til New York Times.

Bogen ”Djævelens grådighed” gav kraftig genlyd i den japanske offentlighed og førte for første gang til en parlamentsdebat og regeringens indrømmelse af, at overgrebene havde fundet sted.

(uddrag af nekrolog i Kristeligt Dagblad 09.08.2023)