USA rasler ned i landeindeks, der måler livskvalitet.

De amerikanske vælgere, som om en lille måneds tid får afgørende indflydelse på supermagtens næste fire år, bør gøre følgende tankeeksperiment: Prøv at se bort fra de traditionelle emner som beskæftigelse og skat og spørg jer selv, hvor mange af jeres medborgere der ville have overlevet covid-19-pandemien, hvis den øverstkommanderende i Det Hvide Hus havde været en normal præsident. Normal i betydningen gennemsnitlig.

Under den tv-debat, som på skræmmende vis demonstrerede forfaldet i landets politiske kultur, blev vi mindet om den milepæl, USA netop har passeret: 200.000 dødsofre for covid-19. Hvis en Joe Biden havde stået i spidsen for nationen, ville tallet have været flere millioner, lød det hidsigt fra Donald Trump. Den må vælgerne så fordøje.

Den brutale realitet er, at USA har fire procent af klodens samlede befolkning, men også 25 procent af det samlede antal bekræftede antal covid-19-døde.

Lad os sammenligne tilstanden i USA med de folkerigeste lande i Europa. Her skiller Tyskland sig ud med et antal døde på omtrentlig en femtedel af niveauet i USA. Af de øvrige ligger Spanien, Italien og Frankrig tæt på, hvor USA befinder sig.

Kilden til det følgende er Our World in Data, som præsenterede følgende tal på den sidste dag i september på hjemmesiden ourworldindata.org. Tallene er først det daglige nye antal smittede per én million indbyggere:

USA: 130. Frankrig: 123. Spanien: 241. Sverige: 31. Danmark: 68.

Opgørelse af antal døde per en million indbyggere stiller USA (med 622) og Europas to hårdest ramte lande, Spanien (676) og Italien (593), nogenlunde ens, mens der er langt ned til Danmark og Tyskland med henholdsvis 113 og 122. Sydkorea og Kina står pænt i Østasien med henholdsvis 8 og 3 døde per en million indbyggere. For Kinas vedkommende knytter der sig en del usikkerhed til tallet.

Joe Bidens strateger kan i forberedelserne til de kommende debatter overveje, om ikke de svenske og danske tal skal bringes frem, siden de repræsenterer en succeshistorie i Europa trods forskelligheden i tilgangen til at bekæmpe covid-19.

FOR MILLIONER af amerikanere vil det være relevant at se mod syd og sammenligne med Latinamerika. Her er Argentina den eneste succes af betydning, mens Mexico og Brasilien er i samme ubehagelige kategori som den store nabo i nord. Tilstanden i USA afspejler fraværet af en national strategi og en uhyggelig benægtelse af realiteterne hos forbundsregeringen og i det Hvide Hus.

De 200.000 døde er en milepæl, som bør gå over i historieskrivningen. Tallet svarer til det tab af soldater og andet militært personale, som USA har mistet i samtlige landets krige de seneste syv årtier, Korea (1950-53) og Vietnam (1965-75) inklusive.

Enhver, der har besøgt Arlington begravelsespladsen i udkanten af Washington eller har deltaget i Memorial Day, kender til den alvor, hvormed USA minder sine krigsofre, men ingen i Washington holder i disse uger ceremonier for de coronadøde.

De amerikanske vælgere bør mindes om, hvor langt ned nationen er faldet i sin evne til at skabe sund og stabil livstilstand for befolkningen. De nyligt offentliggjorte tal på livskvalitetsindekset Global Social Progress Index sender USA ned på en 28.-plads.

Siden disse målinger blev påbegyndt i 2011, er USA rykket seks pladser ned på skalaen og deler nu skæbne med Brasilien og Ungarn som de samfund, hvor forværringen blandt udviklede samfund har været mest markant. USA begynder at have samme karakteristika som et udviklingsland, konstaterer professor på Harvard Business School Michael Porter, der leder et rådgivningspanel for Global Social Progress.

Til opmuntring for os andre ligger Norge på en klar førsteplads, efterfulgt af Danmark, Finland og New Zealand, mens USA er blevet overhalet af lande med langt mindre velstandsniveau som Estland, Tjekkiet, Cypern og Grækenland.

Det ændrer ikke på, at USA er et mønsterland for eliten: Nr. 1, når det gælder universiteter, men nr. 91, hvad angår børns adgang til basal skolegang. Endnu et paradoks: USA har de mest sofistikerede medicinalvirksomheder, men er nr. 97, når det gælder adgang til elementære ydelser på sundhedsområdet. Sundhedsmæssigt er supermagten dermed på niveau med Chile, Jordan og Albanien.

Valgkampen har vist, at millioner af vælgere, der traditionelt stemmer republikansk, har opdaget de goder, som Obamacare har givet dem, men denne erkendelse er ikke nået frem til det Hvide Hus.

Der er rigeligt med udfordringer for USA’s 46. præsident.

(klumme i Politiken 6.oktober 2020)