Amerikansk topinvestor har opgivet sit fødeland: »USA er bankerot«.

MØD EN pengestærk mand. Navnet er Rogers. Jim Rogers.

En amerikansk erhvervsmand, investor, forfatter, eventyrer, familiefar og meget mere. En mand i verdensligaen for superrige. Altså langtfra den ordinære Smith eller Jones fra det Wall Street, der stadig har ondt i hovedet efter finanskrisen. Det er dog ikke finansielle tømmermænd, der plager 68-årige Pengestærke Jim. Han har forladt sit fødeland USA og er taget til Østasien. Rogers-familien har nu adresse i den lillebystat Singapore. Hvorfor?

LIDT FORHISTORIE: Med et eksamenspapir fra Yale University fik Jim Rogers sit første børsmæglerjob på Wall Street i 1964. Studierne blev fortsat på Oxford, hvor den økonomiske fagkundskab blev suppleret med filosofiog politisk videnskab.

I 1973 slog han pjalterne sammen med den senere så berømte og berygtede finansmand George Soros. De to pengemænd skabte Quantum Fund, som op gennem oliekrisernes årti blev en finansiel frontløber og formåede at mangedoble sin værdi.

Som 38-årig havde Rogers så meget på skattekistebunden, at han i 1980 gik på selvvalgt ‘ orlov’ og tog på motorcykeltur på flere kontinenter. Tilbage i New York blev han en efterspurgt rådgiver, foredragsholder og underviser i den finansielle sektor og på amerikanske eliteuniversiteter. I 1990 rykkede globetrotteren i ham igen; motorcyklen bragte ham på ny tværs over flere kontinenter, og meget betegnende kunne han efterfølgende udgive bestselleren Investment Biker.

Da Rogers rundede det halve århundrede, kunne han snildt have klaret sig med bestyrelsesposter og rådgivning, hvis det var det, han havde villet. Men nej, manden ville i Guinness Book of Records. Denne ambition realiserede han ved at rejse gennem 116 lande, nu ledsaget af hustruen, Paige Parker, i en specialbygget Parret indledte jordomrejsen i Island 1999 umiddelbart forud for fejringen af Leif Erikssons første færd til det nordamerikanske kontinent.

Tre år og 245.000 kilometer senere havde han bogen Adventure Capitalist klar til udgivelse, og ikke overraskende er den blevet hans bedst sælgende bog.

Rogers’ katalog blev i 2005 suppleret med endnu en interessant titel: Hot Commidities: How Anyone Can Invest Profitably in the World’s Best Market. Og hvad er det, finansverdenen har talt om i et års tid eller to? Ja, de stigende råvarepriser.

SÅ HVAD KAN alle vi andre lære af Pengestærke Jim? Andet end at investeringer i råvarer, metaller, fødevarer og landbrugsrelaterede virksomheder både er profitabelt og giver mening på langt sigt? Han elsker sit fødeland, USA, men har fået nok af dets dysfunktionelle finansielle system og den politiske ansvarsforflygtigelse. Ved udgangen af 2007 solgte Rogers sin luksusbolig i New York for 16 millioner dollar og flyttede sig selv og familien til Singapore. I sin seneste bog fra 2009, A Gift to My Children, forklarer han, hvorfor parrets ældste datter, Hilton Augusta, allerede som 6-årig er begyndt at lære sig et af verdenssprogene, mandarin. Samme tilbud kunne begge parrets døtre få, hvis Paige og Jim havde valgt at bosætte sig i Shanghai eller Hongkong. Men Rogers var betænkelig ved luftforureningen i de kinesiske megabyer.

Forleden var Rogers gæst i et af verdens mest sete interviewprogrammer, BBC’s Hard Talk, hvor værten Stephen Sackur bad Rogers om at forklare sin flytning fra Guds Eget Land til et af Østasiens finansielle centre. Erhvervsmandens svar bør også interessere europæiske og danske politikere: »Alle kreditornationer i verden er nu asiatiske: Kina, Japan, Sydkorea, Taiwan. De nationer, der for få år siden dominerede i den globale økonomi, er i dag reelt bankerot. Hertil kan vi regne både USA og Storbritannien (…) I det 21. århundrede er der ét land, der kommer til at have betydning for alle andre på kloden; og det er ikke Storbritannien, jeg taler om; det er heller ikke USA, og det er ej heller Danmark« ( det forbliver uklart i programmet, hvorfor lige Danmark bringes ind i denne sammenhæng).

Rogers bliver spurgt, om han da helt ser bort fra de mange risici, der præger udviklingen i Kina.

»Selvfølgelig er der problemer, masser af problemer. Der vil komme mange tilbageslag. Ejendomsmarkedet i Kina er svulmet op til en boble, som brister før eller siden. Mange af dem, der sælger fast ejendom i Kina, vil gå fallit (…). Men jeg er ikke specielt bekymret over, om Kina får en borgerkrig, epidemier eller naturkatastrofer. Det afgørende er, om Kina får løst den kolossale udfordring med vand. Hvis Kina ikke får løst sit vandproblem, er der ikke længere nogen China story (…), og kineserne er ikke ene om at have denne udfordring. Vandproblemet er endnu større i Indien«.

HØRER I efter, jer i Folketingets Udenrigsudvalg, Dansk Industri, Eksportkreditrådet osv. Eller er det kun det ynkelige græske fallitbo, der bekymrer?.

(klumme i Politiken 3.6.2011)