Digital magtudøvelse gør det muligt at sidde i udlandet og regere et land med 65 millioner indbyggere.

MENS VERDEN ruster sig til cyberkrigenes tidsalder, står det klart, at nettets mange digitale redskaber også åbner mulighed for mere fredelige politiske formål. Sociale medier som Twitter og Facebook har ændret på begreber som tid og afstand, og de fleste oplever de digitale kommunikationsformer som noget, der har givet dem afgørende kvalitative løft i tilværelsen.

Mange af de vintertrætte danskere, der i disse uger tilbringer et par uger eller tre ved en strand i Thailand, tager en del arbejdsopgaver med ud på feriedestinationen.

Så bliver en hotelbalkon på en tropeø en filial af firmaets bogholderi. Man under vel disse vore landsmænd den oplevelse at rådføre sig med kolleger på kontoret til lyden af palmesus og i 25 graders varme. Men de er næppe klar over, at de er gæster i et land, hvor de digitale kommunikationsformer er blevet de afgørende styringsredskaber på allerhøjeste regeringsniveau. Danskernes foretrukne feriemål øst for Suez er blevet landet, der styres via fjernkontrol. Et flertal af Thailands 65 millioner indbyggere lader til at affinde sig med tilstanden.

HOVEDPERSONEN i denne besynderlige fortælling er den kontroversielle tidligere regeringschef, milliardæren Thaksin Shinawatra. Han var landets folkevalgte regeringschef i fem år, indtil et ublodigt militærkup satte ham fra bestillingen i september 2006, mens han var til FN’s generalforsamling i New York. Siden har han med en enkelt afbrydelse befundet sig i eksil og har levet et luksuriøst nomadeliv i pendul mellem især London, Dubai og Hongkong.

Fra disse og andre destinationer holder han sig i løbende kontakt med politikere, forretningskolleger, embedsmænd og lejlighedsvis også sine vælgere.
Familieformuen, der fortrinsvis er bygget op gennem køb og salg i telesektoren, er blevet brugt til bl. a. politiske kampagneformål, der i 2011 fik den interessante konsekvens, at Thaksins 18 år yngre søster, Yingluck, blev landets regeringschef. Helt efter bogen ved et valg, hvor vi må gå ud fra, at vælgerne stemte efter overbevisning – og lidt til.

Thailands retsvæsen har været på nakken af Thaksin Shinawatra i flere omgange og er langtfra færdig med ham. Den 63-årige tidligere politiofficer har været anklaget for korruption, magtmisbrug, skatteunddragelse, majestætsfornærmelse og en hel del mere.
I oktober 2008 blev det til en fængselsdom på to år, som den driftige erhvervsmand selvfølgelig ikke havde tænkt sig at afsone. Så blev lillesøster Yingluck kørt i stilling, godt hjulpet på vej af de millioner, der også bruges til at skaffe familiedynastiet solid opbakning især blandt Thailands dårligere stillede landsbysamfund i den nordlige del af landet.
Det er regeringsansvar via fjernbetjening: Hvad betyder det, at landets stærke mand har travlt med at inspicere sine guldminer i Sydafrika, hvis han kan nå ministeriernes topembedsmænd via Skype nårsomhelst?

Charupong Ruangsuwan, der er indenrigsminister og generalsekretær i det politiske parti Pheu Thai, som Thaksinfamilien kontrollerer, er forbløffende åbenhjertig i en udtalelse til New York Times: »Vi kan komme i kontakt med ham på alle tider af døgnet. Vi lever i en grænseløs verden. Det er jo ikke som for hundrede år siden, da vi måtte bruge telegrafen.
Så snart vi har problemer, vi skal løse, ringer vi til ham«.

LILLESØSTEREN og regeringschefen Yingluck Shinawatra har forsøgt at nedtone sin brors rolle. Hun begrænser sig til at indrømme, at Thaksin tilbyder »moralsk opbakning«, når han på de ugentlige regeringsmøder kobles op til mødebordet via Skype. Men Noppadan Pattama, der er politisk rådgiver for regeringspartiet og familiens advokat, er meget direkte: »Stort set alle de politiske emner ved det seneste valg var formuleret af Thaksin«.

Da Bangkoks gader tilbage i 2010 blev hærget af voldelige sammenstød mellem ‘ rødskjorter’ ( Thaksins støtter) og de ‘ gulskjorter’, der omfattede en meget spraglet og uhomogen oppositionsbevægelse, hed Thaksins argeste modstander Sondhi Limthongkul. I dag har han givet op: »Thaksin bestemmer alt. Hvis man vil starte et stort projekt i milliardklassen, kommer man ikke uden om den mand«, siger han til New York Times.
THAILANDS forsøg på en demokratisk udvikling begyndte for 80 år siden, da en of-ficerselite reducerede det absolutte monarki til en moralsk og religiøs magtfaktor.
Siden gik der årtier, hvor militærets folk gik ind og ud af magtens korridorer.
Thaksin har overbevist sine vælgere om, at pengenes og de sociale mediers magt er at foretrække for den, der udgår fra kasernerne og kongepaladset.

(klumme i Politiken 14.2.2013)