Alt fra bibelske skrifter til pornografi flyder fra Kina ind i Nordkorea. Hvad sker der med diktatorens halvbror i Beijing?

En topleder i Nordkorea er blevet henrettet få dage efter at være blevet fjernet fra magten. Så får vi nu en politisk og militær nedsmeltning i klodens mest lukkede land?

Der er et sandt blæsevejr af rygter, formodninger og spekulationer hen over den 38. breddegrad, der siden våbenhvilen efter Korea-krigen for 60 år siden har holdt halvøen delt mellem to ‘broderfjender’, det kapitalistiske, demokratiske og velstående Sydkorea og den stærkt militariserede etpartistat Nordkorea.

Udrensningen og henrettelsen af Jang Song-thaek, onkel til den nuværende diktator, Kim Jong-un, er en dramatisk begivenhed. Jang var en af de absolutte topfolk i regimet.

Henrettelsen kan bedst karakteriseres som resultatet af en ‘klanfejde’. Nordkorea har siden sin grundlæggelse i årene efter Anden Verdenskrig været ledet af et familiedynasti, hvor de formelle politiske rammer har været et marxistisk-leninistisk arbejderparti.

Men modsat sin mangeårige allierede fra den Kolde Krigs tid, Kina, har den nordkoreanske lederklan ikke villet eller kunnet reformere hverken økonomien eller det politiske system i en retning, der har kunnet gøre livet bedre for de godt 22 millioner indbyggere.

Ingen ‘model Irak’
Regimets atompotentiale føjer yderligere usikkerhed til og har skabt nervøsitet hos naboerne og USA. Nogle få missilaffyringer og prøvesprængninger har tjent til at afskrække USA fra at vælge en ‘model Irak’ for Nordkorea, og det har virket.

En amerikansk invasion af Nordkorea er usandsynlig. Men tilbage i 1994-95 blev der i præsident Bill Clintons administration gjort seriøse overvejelser i retning af at ramme nogle nordkoreanske faciliteter med missiler.

Fra talrige flygtningeberetninger vides det, at tilstandene i Nordkorea er absolut rædselsvækkende – med knaphed på alt: fødevarer, daglige fornødenheder og, indlysende nok, frihed.

Men på langt sigt vil truslen mod den bestående politiske orden ikke komme fra USA, men interessant nok fra – Kina.

Kina har i årevis holdt hånden under Nordkorea, men heller ikke mere. 90 procent af Nordkoreas beskedne samhandel er med Kina. Men der kommer andet end fødevarer, kul og olie fra Kina ind i Nordkorea: kærlighedsromaner, krimier, rockmusik, kunst og sæbeoperaer.

Alt lige fra bibelske skrifter, det Gamle og det Nye Testamente – og pornografi i mange varianter flyder fra Kina ind i Nordkorea. Kort sagt: symboler på netop det, som det nordkoreanske familiediktatur frygter allermest: den moderne, globale verden.

Det er smuglervarer i gigantiske mængder, vi taler om. Det kinesiske grænsepoliti lader det gladelig passere og tjener utvivlsomt nogle skillinger undervejs. Ni ud af ti forbrugsgoder, der cirkulerer på markederne i Nordkorea, er producerede på kinesiske fabrikker. Den hårdt prøvede nordkoreanske befolkning får dermed vidnesbyrd om, hvor anderledes deres tilværelse kunne være, hvis der sad andre folk i magtapparatet.

Henrettelse er et signal
Kina bliver økonomisk større og søger at påvirke alle sine naboer. Kineserne, høj som lav, foragter Nordkorea og ser gerne tilstanden ændret, men det skal helst ske fredeligt.

Henrettelsen af den unge diktator Kim Jong-uns onkel er også et signal til Kina, for han var i mange år den ledende forbindelsesofficer til magthaverne i Beijing. Den nordkoreanske lederklan siger dermed: lad være med at tro, at I kan forvandle os til en klientstat, der bare adlyder jeres ordrer.

En pikant detalje er, at en ældre halvbror til Kim Jong-un er bosiddende i Beijing. Han hedder Kim Jong-nam og havde i årevis lukrative indtægter fra aktiviteter i casinobyen Macau nær Hongkong på den kinesiske sydkyst.

Kan Kina bruge halvbroderen til at udvirke et magtskifte i Nordkorea, spørges der blandt analytikere. For Nordkorea er et familiediktatur, så en afløser skal findes inden for klanen.

Kinas muligheder for indflydelse er begrænset, men man skal ikke glemme, at Kina og det USA-allierede Sydkorea ser forbløffende ens på fremtiden på den koreanske halvø. De ønsker sig ikke et Korea, der genforenes som de to tyske stater i 1989-90, for det bliver en dyr omgang for det velhavende Sydkorea.

Så hellere et Nordkorea, der udvikler sig i kapitalistisk retning over længere tid. Med andre ord: at Nordkorea begynder på økonomiske reformer af den slags, som for lidt over tre årtier siden forvandlede Kina fra et ludfattigt tilbagestående samfund til nutidens superkapitalistiske dynamo.

Det er der bare ingen udsigt til lige nu.

(Kommentar på Politikens netavis 13.12.2013)