Hvad civilisation er? Højhastighedstog, selvfølgelig!

Japan kom først med højhastighedstoget Shinkansen. Landene i Eurasien må kopiere den erfaring.

Victorianerne og imperialisterne var ikke i tvivl om meningen med begrebet civilisation og midlet til at fremme den: jernbaner. Siden historiens første damplokomotiv blev sat på skinnerne mellem Liverpool og Manchester i september 1830 har menneskeheden ikke kendt til en mere sikker måde at transportere folk og gods over land på.

Det har vi bare glemt i vores benovelse over, hvor billig trafikflyvningen er blevet, selv om alle ved, at den er reduceret til busdrift i luften.

Med skinnerne i 1800-tallet fulgte udviklingen af imperier og dermed handel, udbytning, kolonisering, udvikling, endnu mere kolonisering, og resten er historie; vel at mærke en dramatisk og ofte voldelig historie, hvis blivende konsekvenser vi den dag i dag kun skal glæde os over.

images

ER MAN i tvivl om relevansen af dette udsagn, skal man tage tværs gennem Japan i det vidunder af et transportmiddel, der hedder Shinkansen – højhastighedstoget, som i fjor rundede sit første halve århundrede.Et dagligt mirakel på skinner, hvor oplevelsen som passager svarer til at gå på kunstudstilling i Fremtidsland.Vogne og sæder er nydelige som i et direktionslokale, og vore medpassagerer ligner folk, der tager sig en hvilepause i Paradis: punktlighed, forudsigelighed og tryghed regerer her.

gdclasse-shinkansen

Jo vist, er højhastighedstog det fornemste udtryk for human civilisation. Ikke noget proletar-irsk Ryanair-punk her; men japansk præcision og høflighed, så det er en sand nydelse.Bag det ligger millioner af arbejdstimer i forskning og udvikling inden for rammerne af effektiv asiatisk planøkonomi.

Nogle tal til forklaring af civilisationsmiraklet: I sine første 50 år transporterede Shinkansen næsten 10 milliarder passagerer.Uden kollisioner eller afsporinger med dødsofre til følge. 10 milliarder!

Jo, der har været to tog, der afsporede: 23.oktober 2004 og 2. marts 2013. Nogle få kvæstede og en del knubs, men ingen dødsofre (vi ser så bekvemt bort fra, at Japan også har sine selvmordere, som beklageligvis vælger at springe ud foran toget).

17_1

Men altså: ingen dræbende kollisioner i 50 år:

Hold lige det op mod de skræmmende fra USA, hvor antallet af årlige omkomne trafikofre på asfalten ligger omkring de 33.000. I euroland holder vi os beskedent på 12.000 dræbte. Fordi det sker på asfalt, undlader vi at kalde det for massakrer.

jr500_shinkansen_by_dragonslayero-d67ikco

JAPAN har geografiske og fysiske forudsætninger, der gør, at Shinkansens skabere gjorde det indlysende rigtige.

Fordi næsten halvdelen af befolkningen på de 125 millioner er koncentreret i tre bycentre, Tokyo, Osaka og Nagoya, ville en satsning på privatbilisme som i 1950′ ernes USA trafikpolitisk have været det rene galimatias.Et århundrede tidligere havde general og præsident Ulysses S. Grant åbnet og civiliseret Det Vilde Vesten med brugen af ‘ jernhesten’.

Hans efterfølger Dwight D.Eisenhower valgte at bygge interstate highways for at kunne realisere den amerikanske drøm om biler, boliger og et liv nær Hollywood. Eftersom Eisenhowers officerskolleger i 1945 brandbombede Tokyo og atombombede Hiroshima og Nagasaki, kan vi ikke fortænke japanerne i, at de realiserede et alternativ:

700_Series_Shinkansen_Interior

Resultatet, Shinkansen, havde premiere lige op til åbningen af de olympiske lege i Tokyo i oktober 1964, og verden opdagede, at civilisationsstaten Japan havde rejst sig fra krigsruiner og atomar aske hurtigere end datidens Vesttyskland.

En skinnende succeshistorie, der overstråler den brutale realitet, at selve ideen om hurtigtog blev undfanget i starten af 1940′ erne, da den japanske militærstats bureaukrater lagde planer for opbygningen af Den Store Østasiatiske Velstandssfære, der skulle gennemskære Kina og løbe hele vejen ned gennem Thailand, Britiske Burma og Britiske Malaya til Singapore.Der kom så lige en verdenskrig i vejen, hvilket forhindrede, at Tokyo blev OL-vært i 1940 som planlagt.

tokyo_olympics

DETTE forspil lader japanerne forståeligt nok ligge hen i mørket. For i dag kan landene på det euroasiatiske kontinent gøre dem kunsten efter: Kald det en silkevej eller en stålvej; det er udvikling og velstand sat på skinner.

Tankevækkende dog at Indien var lige så tidligt på skinner som Japan, men her stillede kultur, traditioner og bureaukrati sig i vejen, så inderne kører stadig i slowmotion-tog, uagtet at det var de tog, briterne byggede, der gjorde det subkontinentale kludetæppe til en sammenhængende nation.

Hvad der forsinker det euroasiatiske togprojekt bliver Ruslands Putin. Få den mand ud på et sidespor snarest.

(klumme i Politiken 28.5.2015)

Reklamer

Om flemmingytzen

f. 1952, journalistuddannet 1976, på Politiken siden 1994. Underviser, foredragsholder og forfatter. Se mere på: www.flemmingytzen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Japan, Kommentarer/analyser, Sydøstasien, USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s