Politimanden og krimiforfatteren Frode Z. Olsen var i fem år udstationeret på den danske ambassade i Beijing. Nu udkommer han i sit værtsland.

Slaraffenlandet for danske bogudgivelser er ikke nødvendigvis kun danske dagligstuereoler og børneværelser, men ligger også på den lange bane: godt otte timers flyvning østover, på klodens potentielt største bogmarked, det kinesiske.

Det kunne H. C. Andersen have talt længe og inderligt om, for han er uden sammenligning den mest populære forfatter for flere kinesiske børnegenerationer. Hans nutidige kolleger, for eksempel Lene Kaaberbøl, der har en halv snes udgivelser derovre, sejler i kølvandet på eventyrforfatterens udødelighed.

Børnebogsforfatteren Majbrith Andersens ‘ Den store numsebog’ skal angiveligt have solgt mere end 100.000 eksemplarer i Kina. Kom og ikke og fortæl, at globalisering handler om at outsource industriproduktion. Sandsynligvis tre fjerdedele af den børnelitteratur, der udkommer i Kina, er oversættelser af ikkekinesiske bøger.

Den pensionerede politimand og succesrige krimiforfatter Frode Z. Olsen lægger sig nu i samme spor. For et par uger siden udkom den kinesiske udgave af hans ‘ Når dragen løfter hovedet’ fra 2012. Handlingen strækker sig fra Østerbro via Beijing og retur til Stevns og handler også om, når to forskellige ‘ politikulturer’, den kinesiske og den danske, støder sammen.

»Der er ingen tvivl om, at krimihistorier fungerer bedst, når forfatteren ved, hvad han skriver om. Når han har haft snuden nede i sine miljøer, når han kender sine personer indgående, og når han kan trække på levet liv, hvad enten det er eget eller andres. I hvert fald er det derfor, at Frode Z. Olsens krimier fungerer overbevisende«, lød det dengang i Politikens anmeldelse af ‘ Når dragen løfter hovedet’.

Bogen blev skrevet og udkom, mens Frode Z. Olsen var udstationeret som politimand på den danske ambassade i Beijing i perioden 2008-13.

»Efter tre år på posten i Beijing stod det klart for mig, at jeg ville skrive en krimi, der tog afsæt i en kinesisk virkelighed. Jeg er da godt klar over, at når folk med min baggrund skriver fiktion, forventes der mere end ellers, men for mig har det været vigtigt at fremstille de dilemmaer, der opstår, når to kulturer spiller med og mod hinanden«, forklarer han.

MULIGHEDEN FOR  at udsende en bog i Kina opstod, da han traf den person, han kalder for ‘ H. C. Andersens kinesiske mor’, den fhv. diplomat og professor emeritus Shi Qine, der gennem årtier har været en slags kulturambassadør for dansk litteratur i Kina. Hun virkede som gæstelærer og diplomat i Danmark, Sverige og Island gennem en snes år og landede efterfølgende et professorat i nordisk litteraturhistorie ved et prestigiøst universitet i Beijing.

»Hun kom forbi på ambassaden, og jeg præsenterede hende for bogen. Hendes reaktion var, at den skulle da ud til kinesiske læsere«, forklarer den pensionerede politimand.

Det er første gang, at den litterært orienterede politimand får en af sine bøger oversat, men han er beskeden, når talen falder på fremtidige muligheder:

»Andre skriver mere fremragende end jeg. Min fordel er nok, at jeg gennem min udstationering fik indblik i et miljø, som ikke mange andre danskere kender. Men som udstationeret politimand er man jo også en slags korrespondent«.

Kulturministeriets støttepulje for oversættelse af dansk litteratur i udlandet hjalp til, så nu er en dansk krimiforfatter blevet tilgængelig for et publikum, der næsten er større, end fantasien kan rumme.

(artikel i Politikens bogsektion 31. marts 2017)