Væksten i et hjørne af bogmarkedet synes ustoppelig. Anden Verdenskrig hører aldrig op.

Fremtiden ligger fast, det er kun fortiden, der ændrer sig. Denne sætning er gennem tiderne blevet tilskrevet socialistiske og kommunistiske propagandister plus nogle historikere af mere eller mindre marxistisk observans.

Uanset om man vælger at se humoren eller alvoren i udsagnet, er det en realitet, at historieskrivningen og dens hyppige fortolkninger er blevet en hel industri. Eller flere. I bøgernes og filmenes verden og i forskning og undervisning. Danskerne kan simpelthen ikke få nok af at få kastet nyt lys på alt det, der er gået forud for vores nuværende eksistens.

Indlysende nok har de forskellige nicher og genrer i historiefortællingerne meget varierende størrelse.

På bogmessen Historiske Dage, der blev holdt i Øksnehallen sidste weekend i marts, blev det for alvor klart for nærværende skribent, hvor meget Anden Verdenskrig og Nazitysklands besættelse af Danmark er kommet til at fylde på bogmarkedet. Efterhånden temmelig overvældende, og hvem ved, måske har litteraturen om krigshistorien snart en markedsvolumen svarende til kogebøger og fitnessmanualer, i hvert fald for det mandlige publikums vedkommende.

Vel nok fordi min far var aktiv modstandsmand, har jeg læst bøger om besættelsesårene og verdenskrigen siden mit første besøg på et kommunebibliotek i 1960, herunder mindst et par af bindene i Winston Churchills fortælling om krigsårene (den serie, som i 1953 gav ham Nobelprisen i Litteratur) nåede jeg igennem, inden jeg blev teenager, og siden kørte det derudad, indtil diverse Hollywood-produktioner om samme emne løb med interessen.

TÆNK, HVIS man havde nedfældet en liste over danske bibliotekers litteratur om verdenskrigen for et halvt århundrede siden og i dag kunne holde en sådan fortegnelse op mod, hvad der er til rådighed nu.

At de bedste og stærkeste udgivelser af især britiske og amerikanske historikere hurtigt udkommer på dansk, er indlysende. Men det er da også imponerende, at en voksende skare af danske faghistorikere byder ind med emner fra den tid.

I mange år lå min interesse for den stille, men blev for alvor genopvakt, da forfatteren Peter Øvig Knudsen i 2001 udsendte sit imponerende værk om besættelsestidens likvideringer, ’Efter drabet’. Den var en bevidsthedsåbner af dimensioner. Øvig fremhæver især modstandslederen Frode Jakobsens ofte gentagne forklaring på likvideringerne: at de var nødværgedrab, ikke straf eller hævn.

At alle likvideringerne blev besluttet af Frihedsrådets særlige likvideringsudvalg, viste sig som bekendt at være en myte så sejlivet, at mange modstandsfolk omtalte dette som en kendsgerning, helt indtil de forlod denne verden. Uagtet at Frode Jakobsen i sine egne erindringer fra 1975 stilfærdigt aflivede myten. Mon ikke, vi stadig har en del mytedrab til gode?

Danske historikere og skribenter har siden vendt mange blade i bøger om de østfrontfrivillige, Schalburg-korpset og andre kontroversielle kapitler i vor historie som krigsførende folk og land. Og bare vent, mon ikke vi har en del erindringslitteratur til gode om både Balkan, Irak og Afghanistan.

AT INTERESSEN for krigsårene rækker videre end den gennemsnitlige læsers forestillingsverden, blev for nylig klart, da jeg fik krimiforfatteren og politimanden Frode Z. Olesens seneste udgivelse, ’Ikke en jordisk chance’, i hånden.

Over 300 fint illustrerede sider fortælles her den fascinerende historie om det, der må have været den yderste frontlinje med danskeres krigsdeltagelse: forsvaret af den britiske koloni Hongkong mod den japanske invasion i december 1941, umiddelbart i kølvandet på angrebet på flådebasen Pearl Harbor og dermed starten på krigen i Stillehavet.

Dramaet i Hongkong udfoldede sig i en virkelighed langt fra de impliceredes fædreland og er en velkommen påmindelse om nogle landsmænd, der uden tøven valgte briternes side i kampen mod en brutal overmagt. Formidabelt godt fortalt hele vejen igennem.

NÅR DEN danske vinkel på historien om forsvaret af Hongkong kommer ud til et større publikum nu, skyldes det ikke mindst, at forfatteren har investeret ikke bare sit eminente fortælletalent, men også egne midler (rejser og research) i at få kastet lys på denne glemte indsats.

Drenge og piger, I kan lige så godt vænne jer til realiteten: Den verdenskrig slutter aldrig.

(klumme i Politiken 13. april 2017)